Om  
Maiken Stilling

Topforsker modtager pris fra Aarhus Universitet

Lektor, speciallæge og ph.d. Maiken Stilling modtager i dag den fornemme Skou-pris for sin forskning i led og gigtsygdomme.

I dag uddeler Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet den fornemme Skou-pris 2018.

Prisen går i år til speciallæge og ph.d Maiken Stilling for sin forskning inden for led og gigtsygdomme. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Maiken Stilling arbejder både som forsker og underviser på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og som speciallæge på Ortopædkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Maiken er den tredje modtager af Jens Christian Skou-prisen, siden den blev stiftet i 2016.

”Det er en stor personlig anerkendelse at få Jens Christian Skou-prisen. Der er mange talentfulde og engagerede forskere på Health, så jeg føler mig i den grad særligt udvalgt. Samtidig er prisen et motiverende skulderklap til min forskergruppe, forskningsfeltet og ortopædkirurgisk forskning i det hele taget,” siger Maiken Stilling.

Jens Christian Skou-prisen uddeles en gang om året til en særligt lovende ung forsker, som har præsteret fremragende forskning inden for et eller flere af de sundhedsvidenskabelige fakultets forskningsområder.

 

0:000:00