Europæisk udbrud af listeria med fire danske patienter
Statens Serum Institut er med i et opklaringsarbejde af et langstrakt sygdomsudbrud forårsaget af bakterien Listeria. Der er registreret i alt 32 patienter i Danmark, Finland, Sverige, Storbritannien og Østrig. Kilden til udbruddet mistænkes at være frosne majs. Det kan dog ikke bekræftes for de fire danske patienter.