Debat

Den vaklende danske velfærd

Koncentrat af Jyllands-Postens Leder, 4/3-03 om det danske velfærdssamfund.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Sandheden om velfærdssamfundets krise er ilde hørt. Derfor frabeder en irriteret finanslovsordfører Kristian Jensen sig gode råd fra sin partifælle hos Venstre, borgmester Eigil W. Rasmussen.

Den besindige formand for Kommunernes Landsforening fik i går besked på, at KL burde blande sig uden om og koncentrere sig om egne anliggender.

Men viften af velfærdsydelser fra det offentlige angår i allerhøjeste grad kommunerne, som tog et udmærket initiativ.

En hård kombination af skattestop, støt stigende udgifter og de af landspolitikere skabte forventninger om endnu flere serviceydelser presser lokale politikere - og i en sådan grad, at de på tværpolitisk grundlag bønfalder regering og folketing om at gå til angreb på rækken af kendte tabuer.

Der pirkes til en åbenlys uenighed i regeringen, hvilket naturligvis fremmer vreden over KL's udspil.

Toppen hos Venstre lægger nødigt øre til den uhyre relevante påstand, at den ikke har modet til at gå ind i en nødvendig debat om ændringer i det danske velfærdssystem.

Hurtigt ville det i givet fald stå klart, at væsentlige dele af Venstres principprogram fra 1995 er gledet ud af partiets politik. Anders Fogh Rasmussen, som dette år priste minimalstaten i sin meget omtalte debatbog, var programmets hovedforfatter.

Som minimum bør regeringen her og nu støtte en dybtgående ændring med gradvis afvikling af efterlønnen samt forslag om at lade fremtidige forhøjelser af overførselsindkomster følge inflationen og ikke - som nu - den løbende stigning i lønindkomsterne.

Dette vil være et skridt på vejen til at sikre den danske velfærdsmodel, som i sin kerne går ud på, at fællesskabet hjælper dem, der ikke kan hjælpe sig selv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00