Jelved kritiserer pressen

Den radikale leder økonomiminister Marianne Jelved kritiserer både de politiske journalister og sine egne partimedlemmer for deres reaktioner ovenpå regeringsrokaden. I sit nye ugebrev går hun til modangreb og forsvarer det radikale ministertab.
Jon Adelsten
Pressen har været for kreativ
Den radikale leder Marianne Jelved forsvarer i sit nye ugebrev det ministertab der blev resultatet for partiet ved regeringsrokaden før jul. I sit ugebrev skoser hun både sine egne partimedlemmer og de politiske journalister for deres negative modtagelse af de radikale ændringer. Først og fremmest mener hun, at pressen har været alt for kreativ i sine analyser af de radikales nye situation i deres artikler over julen.
- Den journalistiske tolkning af det såkaldte væsentlighedskriterium har været interessant at iagttage i analyserne af den radikale ministerbesættelse efter Niels Helveg Petersens selvvalgte og overraskende tilbagetræden. Kunne jeg ikke selv have taget posten, spørger nogen? Hvorfor skulle jeg bedre have kunnet administrere de danske forbehold, end den tidligere radikale udenrigsminister? Er der overhovedet nogen radikal, der ville kunne gøre det?, spørger Marianne Jelved.

Rokaden en bunden opgave
Da regeringen skulle omdannes efter forsvarsministerens og udenrigsministerens afgang var hverken regeringsgrundlaget eller regeringssammensætningen til diskussion. Det Radikale Venstre kunne derfor ikke vælge at udtræde af regeringen, hvadenten de ønskede det eller ej.
- "Hvorfor valgte du ikke bare at trække os ud af regeringen?", skrev en radikal til mig. Jo, man ser det for sig: Den radikale udenrigsminister træder efter eget ønske tilbage. En time eller et døgn efter meddeler jeg, at de øvrige radikale ministre træder ud og overlader pladserne til socialdemokrater. Vi lader billedet stå. Situationen er ikke magen til den kendte efter et valg, hvor der forhandles nyt regerings-grundlag og ministerposter med en horisont på fire år. Opgaven den 20.-21. dec. var en bundet opgave, siger hun.

Afviser tab af indflydelse
Marianne Jelved afviser, at tabet af udenrigsministerposten har betydet, at partiet har mistet indflydelse i regeringen. Hun mener pressens udlægninger på det punkt er udtryk for en gammeldags opfattelse af, at prestigefyldteposter hænger uløseligt sammen med indflydelse.
- For Det Radikale Venstre handler det naturligvis ikke om prestige, men om indflydelse. Udviklingsministerposten gør, at vi fastholder en andel i Udenrigsministeriet - i øvrigt på en klassisk radikal mærkesag, hvis vigtighed stiger med globaliseringen og den gensidige globale afhængighed, fordi den udvikling meget vel kan ske på bekostning af de dårligst stillede. En selvstændig kirkeminister tilfører os flere ressourcer på et område, der er folkeligt funderet, og som er den væsentlige del af vores danske værdigrundlag. Dermed kan vi bidrage til diskussionen om grundlæggende demokratiske principper som ytringsfrihed, religionsfrihed og ligeværdighed inden for den mangfoldighed, som kendetegner et demokrati, og som er grundlaget for den nødvendige dynamik i et samfund, der skal være beredt på forandringer.

Beskyldninger bizarre
Det mest bizarre indslag af journalistisk overfortolkning mener Marianne Jelved, er omtalen af den nye udviklingsminister Anita Bay Bundegaard. Valget af hendes egen tidligere sekretær som minister har været udlagt som strategisk og nepotisk.
- At valget af Anita Bay Bundegaard skal udlægges som en del af en fremtidig magtkamp - i en endnu ukendt folketingsgruppe og som et valg fra en venindeklub, der ikke eksisterer er det morsomme, næsten bizarre indslag. Nu har mænd i 1000 år udnævnt mænd, fordi de ikke kunne få øje på kvinderne på lige fod med mændene. Sådan er det bare ikke længere. Også på det punkt har verden forandret sig, hvilket radikale om nogen skulle vide, slutter Marianne Jelved.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00