Arabisk interesse for F-35

Når Israel valgte at købe F-35 (eller rettere få den foræret som amerikansk våbenhjælp, red.), så var det blandt andet for at have et avanceret våben, som landets arabiske naboer ikke havde. Men det kan de meget vel få en dag. I hvert fald et eller flere af de arabiske lande. Således går der forlydender om at De Forenede Arabiske Emirater skulle være lune på F-35 og at deres ledere skulle have taget emnet op med USA’s præsident Trump.

De stenrige oliesheiker har tidligere fået brochure for både Rafale, Eurofighter og Super Hornet. Lige nu samler deres opmærksomhed sig omkring Boeings F-16 Strike Eagle, som naboen Saudi-Arabien har allerede og som næsten-naboen Qatar har besluttet at anskaffe sig - sammen med Rafale og Eurofightere.

Men det kunne meget vel være som den ene halvdel af en handel i to faser, hvor anden fase ville være et F-35 indkøb. Det er forlydenderne efter et møde mellem USA’s forsvarsminister James Mattis og Abu Dhabi’s kronprins, der også er vice-øverst kommanderende.

Login