Nedgang i indtjeningsgrundlag for fiskere på 30 - 40%

Fødevareøkonomisk institut skønner, at konsekvenserne af EU´s nye fiskekvoter for de små kommuner, hvor fiskeri er et af hovederhvervene, er en nedgang i indtjeningsgrundlaget på 30 - 40% for garn /kroge fatrøjer, og 15% nedgang i indtjeningsgrundlaget for store snurrevodsfartøjer. Der er blevet taget forbindelse til de relevante fiskeriområder der bliver hårdest ramt af restriktionerne, for at vurdere beskæftigelsesplanerne for de kommende arbejdsløse fiskere.
Tina Møller
Dokumentation

Spørgsmål 191:

 

"Ministeren bedes fremsende et skøn over konsekvenserne af EU´s nye fiskekvoter for de små kommuner, hvor fiskeri er et af hovederhvervene (bl.a. Holmsland, Thyborøn og Hanstholm kommune). Der ønskes et skøn over, hvor mange fartøjer der skal hugges op/lægges op. Det bedes oplyst, hvor stor nedgangen bliver i erhvervets omsætning i de pågældende kommuner, og hvilke konsekvenser det får for beskæftigelsen – i det omfang kommunerne selv har foretaget disse skøn bedes de vedlagt og kommenteret".

 

Svar:

 

Det er ikke muligt med de økonomiske beregningsmodeller, der er til rådighed, at foretage en geografisk opdeling for de enkelte kommuner af de økonomiske skønnede konsekvenser, herunder de samlede beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de fangstmuligheder EU har fastlagt for 2003.

Fødevareøkonomisk Institut skønner i en prognose for fiskeriets indtjening i 2003 at den samlede fangstværdi for det danske fiskeri beregnet med prisniveauet for 2002 vil blive reduceret med omkring 2 – 4% i forhold til 2002. For visse fartøjer (garn/kroge) forventes reduktioner i indtjeningsgrundlaget på mellem 30 og 40% og for store snurrevodsfartøjer en nedgang på 15% i indtjeningsgrundlaget. Prognosen tager højde for de vedtagne kvoter for 2003, men indregner ikke konsekvenser af havdagebegrænsninger, eller af reduktionen i fiskerflåden som følge af ophugning.

Regeringen er opmærksom på problemerne med vigende bestande for især torsk. Jeg har derfor siden begyndelsen af 2002 iværksat 3 ophugningsrunder. Dette har bevirket, at de fartøjer, der er blevet tilbage i fiskeriet, har fået en bedre indtjening.

Jeg henviser for så vidt angår ophugningsordningens betydning for flådens størrelse og den direkte beskæftigelse i fiskeriet til nedenstående oversigt, det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere den afledte beskæftigelsesmæssige effekt.

 

 

Ophuggede fartøjer i 2002 – 1. og 2. runde

Kommune

Antal fartøjer

Tonnage BRT/GT

Tilskud

Besætnings-medlem- mer antal

Omsætning

Hanstholm

5

126,70

5.286.544

17

7.852.000

Holmsland

12

578,05

22.103.783

47

18.752.303

Thyborøn

8

292,12

10.316.504

21

10.018.000

I alt de 3 kommuner

25

996,87

37.706.831

85

36.622.303

Øvrige områder

83

2.451,60

88.675.511

   

I alt 1. og 2. runde 2002

108

3.448,47

126.382.342

   

 

 

Fartøjer som har accepteret tilsagn om ophugningsstøtte

ultimo 2002 og primo 2003 og ophugges 2003

 

Kommune

Antal fartøjer

Tonnage BRT/GT

Tilskud

Besætnings-medlem- mer antal

Omsætning

Hanstholm

11

493,10

16.105.497

33

23.739.000

Holmsland

14

704,00

44.458.792

40

21.492.000

Thyborøn

5

234,49

8.611.592

24

11.161.000

I alt de 3 kommuner

30

1.431,59

69.175.881

97

56.392.000

Øvrige områder

50

1.877,29

60.470.390

   

I alt 3. runde 2002-03 1)

80

3.308,88

129.646.271

   

I alt de 3 kommuner - alle runder

55

2.428,46

106.882.712

182

93.014.303

I alt øvrige områder - alle runder

133

4.328,89

149.145.901

   

I alt ophugning - alle runder

188

6.757,35

256.028.613

   

 

1) Foreløbige tal.

Jeg har noteret mig pressens oplysninger om, at Holmsland kommune har skønnet en samlet nedgang i antallet af fiskere til ca. 120 og et samlet omsætningstab til ca. 78 mio. kr. som følge af udviklingen i fiskeriet. Det fremgår også af disse oplysninger, at fiskeindustrien og servicevirksomhederne forventer en nedgang i omsætningen på mellem 10 – 30% og en reduktion af arbejdsstyrken indenfor fiskeindustrien og serviceerhvervene på henholdsvis 23 ansatte og 24 ansatte. Jeg er ikke gjort bekendt med beregningsgrundlaget.

Jeg følger i samarbejde med erhvervet nøje i hvilket omfang udviklingen giver anledning til eventuelle tilpasninger i FIUF fiskeristøtteordningen.

For så vidt angår de generelle beskæftigelsesmæssige konsekvenser og regeringens initiativer i den anledning henviser jeg til mit svar på spørgsmål 192.

 

Spørgsmål 192:

 

"Hvilke muligheder og aktuelle planer har regeringen for at skaffe beskæftigelse til de mange mennesker, der mister beskæftigelse i de små kommuner – på kort og på lidt længere sigt?".

 

Svar:

 

Fra regeringens side arbejdes der med at færdiggøre en regional vækststrategi, hvis mål det er at styrke de regionale vækstvilkår i udkantsområderne.

Som et eksempel på en tværministeriel indsats kan nævnes en indsats rettet mod områder, som i særlig grad er påvirket af nedgangen i fiskerimulighederne.

Der vil i den forbindelse blive taget kontakt til de relevante fiskeriområder m.h.p. at vurdere grundlaget for at igangsætte udviklingsinitiativer eller vækstplaner, for de regioner, der ønsker det.

Fødevareministeriet er allerede i dialog med Holmsland og Thyborøn og Harboøre kommune samt Viborg og Ringkøbing amter.

 

 

Mariann Fischer Boel

 

/Mogens Schou


Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00