Uddrag af Ministeriets Kældre - pengespil

Michael Knudsens roman "Ministeriets Kældre" beskriver embedsmændenes hverdag i et stort ministerium på Slotsholmen. Hér er vi til møde, hvor penge skal fordeles mellem konkurrerende ministerier.
Uddrag af kapital XVI:

Mødet i Udlandsministeriet blev anstrengende. Problemet var, at embedsmændene fra de enkelte ministerier gjorde, hvad de kunne, for at få netop deres projekter igennem. Frank blev hurtigt klar over, at de forskellige ministerier mente, at det gav prestige at være i stand til at tilrane sig så stor en andel som muligt af de mange hundrede millioner, der var bevilget til opbygningen af Østeuropa.

Alle talte godt for deres egne projekter. Og når kritiske spørgsmål fra de øvrige ministerier så ud til at vælte et projekt, satte det pågældende ministeriums repræsentant en krænket mine op. Det var et par gange næsten umuligt for mødelederen fra Udlandsministeriet at lukke munden på den pågældende.

Udvalget var derfor - bare for at komme videre i dagsordenen - ved flere lejligheder nødt til at gå med til at anbefale støtte til nogle ganske særprægede projekter, der kostede millioner. Ellers ville mødet være trukket ud til langt ud på aftenen, og det var der trods alt ingen, der ønskede.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00