Politisk strid om Smiley

Claus Iversen
Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) afviser Folketingets Fødevareudvalgs kritik af hendes dispositioner vedr. Smiley-ordningen.

Fødevareudvalget mener, at fødevareministeren bør sørge for, at fødevareregionerne har tilstrækkeligt mandskab til at udføre en ordentlig kontrol af Smiley-ordningen og ikke blot nøjes med at gennemføre en kampagne.

Den kontrolkampagne, som Fødevareudvalget henviser til, blev gennemført i dagene 24. – 26. februar i år i 1577 detailvirksomheder i hele landet. Kontrolbesøgene viste, at 100 virksomheder ikke havde ophængt kontrolrapporten, mens 81 virksomheder ikke havde ophængt den synligt for kunderne. Samtidig blev kampagnen brugt til at udføre ordinære tilsyn samtidig i 92% af besøgene.

Mariann Fischer Boel mener, at en sådan kampagne er en effektiv udnyttelse af kontrolressourcerne, fordi kontrolindsatsen fokuseres. Sagt med andre ord, mener fødevareministeren, at man slår to fluer med et smæk, idet man med ét besøg kontrollerer, om Smiley’en hænger synligt og derudover foretager et ordinært tilsyn - mest mulig fødevaresikkerhed for pengene. Det skriver Ugebrevet FødevareTinget, som vi udgiver.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00