S forsvarer nye regler for kabel-tv valg

null
Jon Adelsten
Socialdemokratiet afviser at reservere plads på kabel-nettet til "smalle" tv-kanaler.
- Der er grænser for hvad vi skal pålægge borgerne at se og høre, mener Thomas Adelskov, Socialdemokratiets telepolitiske ordfører. Efter Enhedslisten og CDs kritik af regeringens nye lovforslag om kabel-tv afstemninger går Socialdemokratiets ordfører nu i brechen med de to partier og forsvarer det nye lovforslag.

Forbrugerrådet får indsigt
Lovforslaget går ud på, at staten ikke længere skal have indflydelse på afstemningerne om kabel-tv udbudet. De skal i stedet lægges ud til antenneforeningerne og brugerforeningerne, men her frygter kritikkerne at nogle af de smalle programmer vil gå tabt i flertalsdemokratiet. Desuden er der en frygt for at Tele Danmark vil få for meget magt i deres dobbeltrolle som både udbyder og indkøber af kanaler. Den kritik afvises af Thomas Adelskov:
-For det første har det været afgørende for min tilslutning til ideen om at afskaffe de tvungne brugerafstemninger, at Forbrugerrådet og Konkurrencestyrelsen herved får adgang til at kigge både udbyderne og leverandørerne i kortene. Før var de afskårne fra dette, da markedet var reguleret af særlovgivning og forbrugerne via afstemninger "selv havde valgt", siger Thomas Adelskov.

Almindelige kanaler sikret
Han mener mindretallene er sikret ved de kanaler der allerede nu lovbestemmes.
-Det har også været afgørende, at vi allerede i dag pålægger kabelnettene, både de kommercielle og de brugerejede, at transmittere ikke mindre end 5 kanaler, nemlig DR og TV2's 4 kanaler og en femte lokal. Endelig har organisationerne bakket op bag ideen, såvel de brugerejede anlægsforeninger FDA som Boligselskabernes Landsorganisation, siger Thomas Adelskov.

Nej til tvang
De mest almindelige og populære kanaler er derved sikret. CD og Enhedslisten mener, at de særlige sprogprogrammer, undervisningsprogrammer og smalle kulturtilbud ikke vil have en chance derudover. Men Thomas Adelskov vil ikke være med til, at sikre flere kanaler faste pladser.
-Hvis man søger at få fremført helt specielle kanaler, fordi de fremfører programmer, som politikerne mener bør favoriseres, vil det i praksis svare til at vi pålagde Post Danmark gratis at husstandsomdele Kristeligt Dagblad og samtidig pålagde forbrugerne at betale for bladet. Der er grænser for, hvad vi skal pålægge borgerne at se og høre, og inden for få år vil afstemningerne alligevel være afløst af selvvalg og individuelle programpakkesammensætninger via f.eks. digitale selektorbokse, mener Thomas Adelskov, Socialdemokratiet.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00