Mr. Mcintosh og kampen om folket

Mon ikke Mr. Mcintosh fra flymotorproducenten Rolls-Royce hellere ville have tilbragt søndagen i selskab med sin skønne hustru og to harmoniske børn hjemme i USA, end at stå i en hangar på en flyvestation i et fremmed land, hvor han ikke fattede en meter af hvad der blev sagt. Men sådan skulle det ikke være.

Rolls-Royce skal, sammen med GE, muligvis producere den alternative F-136 motor til Joint Strike Fighter. Selvom Obama sandsynligvis nedlægger veto mod kongressens beslutning om, at F-136’eren skal produceres, så skal der charmes hos de lande, der er med i JSF-projektet. Og derfor stod Mr. Mcintosh på en solbeskinnet søndag i en hangar på Flyvestation Skrydstrup i et land kaldet Danmark. Ved hans side stod intet mindre end en flymotor, F-136’eren, og et bord med plakater. Raske drenge i alle aldre hamstrede plakaterne, men ingen af de knap 100.000 besøgende indledte en samtale med Mr. Mcintosh om hans motor og fordele og ulemper ved at have en alternativ motor til JSF’erens primære motor, F-135.

For ”Danish Airshow”, som arrangementet blev kaldt, var ikke en flymesse for branchefolk, men en folkefest hvor Hr. og fru Danmark samt deres poder kunne få en på opleveren ved at se flyopvisning, kravle op i brandbiler, kører ræs i en pansret mandskabsvogn og meget andet.

Login

  • Anmeld

    Jacob Olsen

    Jeg kunne ikke være mere enig i denne tekst.!!

  • Anmeld

    Turen går til Aalborg « nytkampfly.dk

    [...] Gripen, der både kan ses i luften og på jorden på såkaldt statisk display. For to år siden, da arrangementet blev holdt på Flyvestation Skrydstrup, stillede Lockheed Martin med en mock-up af F-35 Joint Strike Fighteren, men det bliver [...]