Nye krav til lovforslag

Indenrigsminister Karen Jespersen (S) vil rette op på den skæve fordeling mellem rige og fattige kommuner. Ministeren vil have nye lovforslag vurderet i forhold til deres regionale konsekvenser. Initiativet er en del af regeringens regionalpolitiske redegørelse, der også giver 19. mio. til landdistrikterne.
Jon Adelsten
Den skæve fordeling mellem landets rige og fattige kommuner skal nu tages med i overvejelserne når lovforslag udformes. Den praksis vil indenrigsminister Karen Jespersen (S) opfordre sine kolleger i regeringen til at gennemføre i lovgivningsarbejdet. Det oplyser kilder i Indenrigsministeriet.

Regionale konsekvenser
Den regional-politiske konsekvensvurdering, skal indgå på linje med de konsekvenser der allerede medtages i lovforslag i forhold til EU, miljø og erhvervsliv. Vurderingen skal fx. undgå at staten flytter alle sine institutioner væk fra yderområderne, uden at kompensere med andre tiltag. Forslaget blev oprindelig lanceret af Kristeligt Folkeparti i 1999 under forhenværende indenrigsminister Thorkild Simonsen (S), men først nu vil Indenrigsministeriet gennemføre det. Initiativet er en del af den regionalpolitiske redegørelse, som indenrigsministeren præsenterer på mandag.

Reform af udligningsordning
Indenrigsministeren vil ved samme lejlighed uddele 19 millioner kroner i den såkaldte landdistriktspulje til landets trængte yderområder. Redegørelsen præsenterer samtidig en kortlægning af de fattigste kommuner i landet. Den oversigt skal bruges som afsæt i ministerens arbejde med en reform af den kommunale udligningsordning, som et embedsmandsudvalg i øjeblikket arbejder med.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00