Lykketoft til Moskva

Udenrigsminister Mogens Lykketoft er inviteret til Moskva af den russiske udenrigsminister. Under besøget, der falder den 12- 13 marts, får Mogens Lykketoft lejlighed til at drøfte det amerikanske missilskjold med den russiske regering.
Jon Adelsten
Ifølge Udenrigsministeriet er der tale om et arbejdsbesøg, hvor der også skal føres samtaler med vicepremierministeren og formanden for statsdumaen. Udenrigsministeriet oplyser, at parterne skal diskutere bilaterale emner, herunder mulighederne for at udvikle de gensidige økonomiske og politiske relationer yderligere. Men aktuelle sikkerhedspolitiske emner vil også være på de to ministres dagsorden, hedder det. Det mest oplagte sikkerhedspolitiske emne er naturligvis det amerikanske raketskjold.

Dansk nøgleposition
Mogens Lykketoft har tidligere sagt, at russernes holdning til raketskjoldet er særdeles vigtig, når Danmark skal tage stilling til en amerikansk forespørgsel om brug af Thule-radaren i forsvarssystemet. Danmark har på baggrund af Thule-radarens belligenhed, en nøgleposition i forhold til opbygningen af missilskjoldet. Lykketofts besøg hos den amerikanske forsvarsminister i Washington forleden og det kommende møde med den russiske regering vidner om, at Danmark spiller en rolle i det diplomatiske aktiviteter om raketskjoldet.

Da Lykketoft mødte pressen efter mødet med den amerikanske forsvarsminister, kunne han ikke huske om parterne havde diskuteret raketskjoldet. Russerne forventer formentlig en lidt bedre hukommelse.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00