Debat

SF: H:S skal ikke lege julemand

Hvis infertile par vil behandles, så de kan få barn nummer to, må de selv betale, siger MF Kamal Qureshi (SF)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Kamal Qureshi
Sundhedspolitisk ordfører (SF)

H:S skal spare 400 millioner på sit 2003 budget, svarende til to stk Frederiksberg Hospital. Rigshospitalet må aflyse operationer på grund af personalemangel, hjerteambulancerne mangler mandskab, og syge mennesker står på venteliste for at blive behandlet. Så er det altså ikke tid til at lege julemand, sådan som H:S har planer om ved tilbyde gratis fertilitetsbehandling til infertile par, der ønsker at få barn nummer to.

Vil fravige fritvalgs princippet
Overvejelserne er en konsekvens af fritvalgsprincippet, der betyder, at hvis ét amt tilbyder en behandling, kan alle borgere i landet søge den.

Der er talt meget om prioritering i sundhedssektoren. Her er et glimrende sted at begynde.

Jeg spørger nu indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, om det er muligt for H:S og landets øvrige sygehusvæsner at fravige fritvalgsprincippet, når det drejer sig om frugtbarhedsbehandling til infertile pars andet barn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00