Pantheren er endeligt ude af konkurrencen - og så ikke alligevel...

På papiret blev Eurocopters AS565 Panther-helikopter endelig sendt ud af den danske konkurrence om at finde en ny helikopter til bagsmækken af vores fregatter og inspektionsskibe, da partierne bag forsvarsforliget var trommet sammen her til formiddag. Forsvarets Materieltjeneste gav faktisk allerede i går producenterne bag de i alt tre kandidater besked - inden politikerne havde sagt ok. Og jeg er i besiddelse af et mødereferat fra formiddagens møde, hvor der tydeligt står, at Pantheren er valgt fra og at man fortsætter med Seahawk og Wildcat-helikopterne.

Men flere forsvarsordfører siger til Ingeniøren, at de bestemt ikke har sagt endeligt ok. De har faktisk bedt forsvaret om endnu flere redegørelser end den, forsvaret kom med i dag. Den blev forsvaret beordret til at lave kort før jul, da forsvarschef Knud Bartels orienterede politikerne om at Pantheren var ude. En overfladisk præsentation, hvor man ikke forholdt sig til priser på de tre helikoptere, kombineret med en julehilsen fra Eurocopter, gjorde, at politikerne vendte tommelfingeren ned ad og bad forsvaret uddybe sin indstilling.

Den uddybing kom i dag, og resulterede i følge et referat fra mødet i at:

Login

  • Anmeld

    M.K. Poulsen

    Enten så er politikerne usansynligt tungnemme , eller også skal de bare lige pisse territoriet af og vise hvem der bestemmer . For mig at se er det her bare en magtdemonstration der skal banke forsvaret på plads.

    Det kan godt være at det er Christiansborg der bestemmer hvor mange midler forsvaret skal tildeles, og hvorledes Forsvaret skal benyttes strategisk/politisk.
    Når det så er sagt , kan det ikke være rigtigt at politikerne, uden nogen form for fagligt grundlag og indsigt, skal bestemme hvilke våben jeg skal gå i krig med .
    Leopard 2, CV90 og ja lige præcis tårnfalken er alle eksempler på materielanskaffelser der hovedsagligt var politisk bestemte( mest mht til det udenrigspolitiske forhold til sælgernationerne) og hvor det militærfaglige spillede en mindre rolle.
    Her er det vigtigt at pointere at forsvaret ikke kan gøre andet end at ANBEFALE en bestemt kandidat, så hvis politikerne ikke er tilfredse med selve fremlægningen, må det væres deres eget ansvar at anskaffe de ønskede oplysninger.
    Farcen her foregår KUN på Christiansborg.

  • Anmeld

    Cphmoose

    @Andreas

    Jeg er seriøst imponeret over effektiviteten i Forsvarsministeriet. Udvalgsmøde om formiddagen, referat skrivning, godkendelse og cirkulation over frokost og lækket til Danmarks førende helikopter og kampfly blogger inden eftermiddagspausen.

    Med min forståelse af den slags processer så burde det have taget længere tid. Ellers ender det med at minde om TV køkkenet.

    For at blive i det lettere ironiske eller sarkastiske hjørne så er den her tankevækkende.

    Citat: "Derudover har helikopteren en begrænset nyttelast og rækkevidde"

    Her ville jeg som politiker blive forvirret. FMT hjemmeside angiver at Panther er hurtigst og løfter flest passagerer.

    Med den slags kommunikation fra FMT behøver udvalgsmedlemmerne ikke meget inspiration fra PR-konsulenter for at bede om flere notater. Når de implicit får at vide at de to andre har bedre nyttelast og rækkevide.

    Så måske chefen for FMT skulle overveje om han behøver flere kommunikationsmedarbejdere eller en opbyggelig samtale med dem han allerede har.

    Vi andre kan så undres over hvad det er for nogle opgaver i syd Danmark der ikke kan løses om vinteren.

    Cphmoose

  • Anmeld

    Lars-Henrik Arvedsen

    "Vi andre kan så undres over hvad det er for nogle opgaver i syd Danmark der ikke kan løses om vinteren."

    Det kunne være opsamling af prøver fra oliespil. Bare et forslag. Her må man så bruge AW101.

  • Anmeld

    l j

    Ifølge eb.dk brugerafstemning er favoriten seahawk med 75% aw med 7% og 18% til franskmanden.
    http://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/article1694149.ece

  • Anmeld

    Panther-exit kan ramme Terma « nytkampfly.dk

    [...] forsvarets referat fra gårsdagens møde i forligskredsen står der blandt [...]

  • Anmeld

    M.K. Poulsen

    @Cphmoose

    Alle forsvarets officielle hjemmesider , men især FMT’s , er smaskfyldt med fejl/ mangler i materieldata og general info. Om det er bevidst misinformation eller man bare er en flok sjuske dorther aner jeg ikke men frustrende er det at man ikke kan bruge dem som pålidelig kilde.

    Men det ved politikerne jo selvfølgelig ikke....på den anden side kunne en 30 sekunders søgning på nettet, med dertil indrettede smartphones, have fortalt udvalgsmedlemmerne at FMT’s info var noget vrøvl.

    Undrer mig da også lidt over at føromtalte medlemmer ikke magter selv at undersøge pågældende informationer , om ikke andet for at få bekræfet det man har fået fra FKO.

  • Anmeld

    L J

    Jeg ved om dette er den rigtige tråd. Men nu siger en tidligere jagersoldat at Danmark mangler løftekapacitet for at kunne være med i gidselsoperationer.
    http://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/article1697135.ece

  • Anmeld

    l j

    Hvad skal det til for at drive et professionelt forsvar?
    http://m.bt.dk/touch/article.pml?guid=18507361

  • Anmeld

    Mikael V. Sørensen

    L J skrev: "Hvad skal det til for at drive et professionelt forsvar?
    http://m.bt.dk/touch/article.pml?guid=18507361"

    Med et glimt i øjet vil jeg sige mindst en fordobling af forsvarsbudgettet samt en håndfuld nye politikere, der blander sig *mindre* og ikke mere i forsvarsindkøb og -beslutninger. :)

    Dbh,
    Mikael