Hækkerup: Forsvaret skal sælge industrien i det store udland

Forsvarsminister Nick Hækkerup lancerede søndag aften i DR1’s talkshow med Clement Kjærsgaard ideen om, at forsvarsattachéerne på de danske ambassader ude omkring i verden skal være sælgere for den danske forsvarsindustri. Hækkerup ser det som forsvarets bidrag til at skabe flere arbejdspladser i dansk erhvervsliv.

Men er det ikke det attachéerne allerede laver i dag? Det er i hvert fald mit indtryk, at man især på ambassaden i Washington gør et stort benarbejde på vegne af industrien. Ministeriets presseafdeling forklarer mig, at tanken er, at sætte arbejdet i system og gøre det til en formel opgave for alle attachéerne ude i verden.

Med omvendt fortegn oplever jeg herhjemme, at forsvarsattachéerne på flere af de udenlandske ambassader spiller en rolle i markedsføringen af både kampfly og helikoptere. Undertegnede har eksempelvis nydt en fin frokost på en café på Østerbro med en tysk forsvarsattaché.

Login

  • Anmeld

    Cphmoose

    @Andreas
    Har du en god historie om Terma rygtet du ikke kan dele?

    ING.DK kørte historien, men den virkede på mig som en af de historier som de fra tid til anden burde have researchet lidt mere.

    Pressemeddelelsen fra Terma og Eurocopter lugter langt væk af AN/ALQ-213 som er det tætteste du kan komme på en dansk udviklet og produceret militær hyldevare.
    Og du finder systemet i stort set samtlige F-16 fly.

    Samtidig er der ikke ret mange andre produkter (læs: i praksis ingen ud over link systemer) i Terma’s portefølje som det vil give mening at inkludere i en ny maritim helikopter.

    Hollandske og engelske erfaringer fra Afghanistan siger at systemet hurtigt kan sættes på - surprise - helikoptere.

    Så det virker ulogisk at ef af Terma’s mest succesfulde produkter skulle have været med til at diskvalificere Patnher’en.

    FMT kan mene at AN/ALQ-213 ikke er nødvendig i forhold til de trusler en maritim helikopter står overfor, med mindre den skal operere over land som back up for en transport helikopter men det er ligesom en helt anden vinkel.

    Cphmoose

  • Anmeld

    Someone

    Hvilket Terma radarsystem? Har endnu ikke stødt på nogen luftbårne Terma radarsystemer, medmindre du vil karakterisere noget af AN/ALQ-213 suiten som et radarsystem, og det er nok alligevel lidt en tilsnigelse.

  • Anmeld

    Andreas

    @someone: Det er netop Termas elektroniske selvbekyttelsessystem ALQ-213.

    Min fejl at kalde det et radarsystem. Det går nogen gange lidt stærkt i journalistikkens verden.

  • Anmeld

    Åben for banal business « nytkampfly.dk

    [...] for banal business 0 21. maj 2013 Mere end 15 måneder efter at Nick Hækkerup i et talkshow på DR1 præsenterede ideen om, at Forsvaret skulle hjælpe dansk forsvarsindustri med at sælge sine produkter i udlandet og [...]