FFG: Vi vil lade produktet tale for sig selv

Fornylig talte den franske PMV-producent Nexter her på nytkampfly.dk rent ud af posen om sine konkurrenter i konkurrencen om at levere Danmarks nye pansrede mandskabsvogn. Især Flensburger Fahrzeugbau’s G5-bæltekøretøj fik drøje hug af franskmændene, der stiller op med hjulkøretøjet VBCI.

Flensburger Farhrzeugbau (FFG) har stået for opgraderingen af Danmarks nuværende pansrede mandskabsvogne, M113, til G4-versionen. Men G5 er ikke 5. generation af M113'eren understregede Nexter. Og FFG har ikke selv bygget en PMV før. De har kun opgraderet allerede producerede M113'ere. Desuden er G5 ikke solgt til nogen lande endnu, og der er kun bygget to prototyper. Skulle Danmark vælge G5 ville vi altså være launch customer, med de risici, som det indebærer, understregede Alexandre Penley, Nexters chef for salg og forretningsudvikling i Europa.

Den svada kan man hos FFG i Flensburg naturligvis ikke lade stå uimodsagt. Tyskerne ønsker dog ikke at kaste mudderet tilbage mod de franske konkurrenter.

Login