Vi må selv kontrollere vore fødevarer

Claus Iversen
Dokumentation
- Den seneste skandale med det belgiske firma, Biolands tilsætning af MPA-hormon til dyrefoder og sodavand viser, at vi ikke kan stole på fødevare – og foderkontrollen i en række EU- lande. Den økonomiske rovgriskhed er så stor og den administrative udygtighed så omfattende i landene i syd – og ikke mindst i EU- hovedsædet i Belgien,- at vi igen og igen oplever disse skandaler med vore fødevarer, siger Dansk Folkepartis medlem af Europa-parlamentet, Mogens Camre og fortsætter:

- Denne situation vil yderligere blive forværret ved en hurtig udvidelse af EU mod øst, hvor regeringerne ikke har meget styr på tingene, og hvor mafianetværkerne samtidig opererer med stor effektivitet. Der er på kort sigt kun et at gøre for os, nemlig at udvide kontrollen med importerede fødevarer og foder. Vi vil i stigende omfang opleve forurenede og forfalskede fødevarer, hvis vi ikke øger vores egen kontrol.

- EU-reglerne er for svage, men det værste er, at en række lande ikke sikrer reglernes overholdelse, og at det tager for lang tid at få disse lande og deres virksomheder til at varetage hygiejniske og etiske krav, der lever op til den høje danske standard. Reelt kan vi kun pålægge vore egne myndigheder et ansvar, og derfor må vi give dem øgede kontrolbeføjelser, understreger Mogens Camre.


Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00