Styr på Newcastle Disease

Claus Iversen
Dokumentation
Styr på besætninger mistænkt for Newcastle Disease

For at sikre, at en eventuel smitte med fjerkræsygdommen Newcastle Disease påvises så hurtigt som muligt, har Fødevaredirektoratet besluttet at indføre yderligere foranstaltninger i Sønderjyllands Amt. Blandt andet sendes ekstra mandskab til regionen for hurtigt at få undersøgt de mange hobby fjerkræhold, som har købt fjerkræ fra en mistænkt besætning.

Fødevaredirektoratet har fuld kontrol med de mistænkte besætninger alle andre steder i landet end i Sønderjylland. I dette område er mistænkte dyr videresolgt til en række små besætninger, og regionens medarbejdere er i gang med at besøge alle disse besætninger for at udtage materiale og indsamle oplysninger. Regionen har fået tilført personale fra andre regioner, ligesom praktiserende dyrlæger i regionen vil blive benyttet i arbejdet.

Der er fortsat kun tale om en mistanke om et dansk udbrud af Newcastle Disease, men Danmarks Veterinær Institut er i dag kommet opklaringen et skridt nærmere, idet der er påvist virus, som hører til samme virus-gruppe som Newcastle Disease. En endelig afklaring kan forventes om senest otte dage.

Newcastle Disease er en meget alvorlig og smitsom fjerkræsygdom. Sygdommen kan ikke overføres til mennesker, og der er ingen risiko ved at spise æg eller kød fra fjerkræ. Sygdommen smitter ved direkte kontakt mellem fjerkræ og indirekte via fx æg, redskaber brugt i besætningen, personkontakt og køretøjer.

Yderligere oplysninger:
Veterinærdirektør Preben Willeberg, tlf. 20 92 21 18
Se i øvrigt Fødevaredirektoratets hjemmeside, www.fdir.dk


Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00