BSE-mistanke i Esbjerg-området

Claus Iversen
Dokumentation
BSE-mistanke ved rutineundersøgelser i Esbjerg-området

Fødevaredirektoratet har fået meddelelse fra laboratoriet Eurofins Danmark A/S om, at laboratoriet har undersøgt en prøve fra en selvdød ko, der viser tvivlsom reaktion for BSE. Prøven er taget som led i de rutinemæssige undersøgelser af selvdøde dyr.

Koen har opholdt sig i oprindelsesbesætningen siden fødslen. Besætningen er blevet lukket. Besætningen er beliggende i Fødevareregion Esbjergs område.

Undersøgelsesresultatet betyder, at der bliver foretaget yderligere undersøgelser på Danmarks Veterinærinstitut. Et foreløbigt resultat vil tidligst foreligge torsdag eftermiddag d. 1.august 2002.

Der er tidligere fundet positive prøver ved de rutinemæssige BSE-undersøgelser, der skal laves af alle selvdøde og syge kreaturer. Der er foreløbig fundet fire positive BSE-tilfælde ved disse undersøgelser. I alt er der konstateret BSE hos otte danskfødte køer i Danmark. Udover de fire tilfælde hos selvdøde og syge kreaturer er der fundet fire tilfælde blandt normale slagtedyr over 30 måneder. Det seneste tilfælde af BSE blev fundet i maj måned 2002.

Flere informationer om BSE kan læses på Fødevaredirektoratets hjemmeside, www.foedevaredirektoratet.dk

Der informeres om negative BSE-resultater på Danmarks Veterinærinstituts hjemmeside : www.vetinst.dk, under nyheder (pressemeddelelser).

Flere oplysninger hos dyrlæge Arne Hopff Sørensen i Fødevareregion Esbjerg, tlf. 79 16 12 00 eller dyrlæge i Fødevaredirektoratet, Hanne Christensen , tlf. 33 95 63 19


Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00