Enhedslistens jagt på kampfly-svar fortsætter

Med fire spørgsmål til forsvarsminister Nicolai Wammen prøver Enhedslisten endnu engang at gøre sig selv og os andre lidt klogere på visse ting omkring kampflyanskaffelsen.

Modsat så mange andre politikområder, så er forsvarspolitikken her i landet næsten 100 procent styret af firårige forsvarsforlig, og langt de fleste drøftelser og beslutninger foretages på lukkede møder i den såkaldte forsvarsforligskreds. Det gør det svært for offentligheden at få indblik i hvad der diskuteres og hvilke beslutninger der træffes. Det samme gør sig gældende, hvis man som politisk parti ikke er en del af forsvarsforliget. Så kan man pænt stå ude i mørket og være både udenfor indflydelse og uden viden om hvad der sker.

Sådan en situation står Enhedslisten i. Modsat alle andre partier i Folketinget, så er de nemlig ikke med i forsvarsforliget. Derfor får de ikke løbende orienteringer om hvordan kampflyevalueringen skrider frem, og de inviteres heller ikke med, når de andre partier med ministeren i spidsen besøger kampflyproducenterne, sådan som de gjorde i efteråret 2013. Ture, der ikke var traditionelle udvalgsture, men kun forbeholdt forligspartierne.

Login