Hver tredje integreres ikke i København

Vi skal blive bedre til at synliggøre, at det betaler sig at lære dansk. Både overfor den svageste gruppe, der skal opleve, at det er muligt at komme ind på arbejdsmarkedet, og overfor den ressourcestærke og veluddannede gruppe, der skal føle, at danskundervisningen understøtter deres muligheder for at anvende deres kvalifikationer frem for at blive fastholdt i ufaglærte jobs.

Bo Asmus Kjeldgaard (SF)
Borgmester, København

Københavns Kommune offentliggør i dag rapporten "Fra Kabul til København – Evaluering af introduktionsprogrammet for udlændinge i Københavns Kommune". Rapporten konkluderer, at en trediedel af udlændingene reelt ikke integreres. Det er mennesker som har svært ved at klare sig på dansk i det daglige, ikke føler at kunne tilstrækkeligt dansk til at begå sig på en dansk arbejdsplads, har en svag arbejdsmarkedstilknytning og ofte forsørges ad anden vej end lønarbejde.

Rapporten blev i aftes fremlagt for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Den er udarbejdet af PLS-RAMBØLL og bygger på en spørgeskemaundersøgelse af 700 udlændinge, der er blandt de første til at have gennemgået kommunens 3-årige introduktionsprogram.

De fleste udlændinge har et positivt syn på introduktionsprogrammet og er overvejende tilfredse med programmets indhold og relevansen for den enkeltes integration, ligesom over 40 % allerede efter 2-3 år i landet karakteriseres som velintegrerede.

"Man taler så meget om udfordringerne for højt kvalificerede udlændinges integration. Men der er en stor gruppe svage ledige med etnisk baggrund, som nærmest bliver glemt. Den nye rapport viser, at en restgruppe på 1/3 af de adspurgte reelt ikke integreres. Det skal der gøres noget ved, for de skal også have en chance og del i væksten. Københavns Kommune ser det som en af sine fornemste opgaver at få også de svageste ud på arbejdsmarkedet", siger Familie- og Arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) i en pressemeddelelse.