Politik med retning

Uddrag af dagbog om den politiske hverdag på Christiansborg af SFs Morten Homann (28), valgt i Århus. Læs hele dagbogen på Altinget.dks medlemsområde.

Det er pinligt, at vi på den ene side nok skal sørge for at få kradset skatten ind fra almindelige lønmodtagere - mens milliardkoncernerne på den anden side kan sno sig som ål i vandet og i årtier undgå at betale skat

Morten Homann
MF (SF), valgt i Århus
Mandag den 21. oktober
Mandag er - næsten altid - mødefri dag i Folketinget. Hvor man typisk arbejder på Christiansborg ugens øvrige dage, er der mulighed for at arbejde hjemmefra om mandagen. Særligt for os, der ikke bor fast i København, er det en kærkommen mulighed for at få arbejde fra hånden, holde møde med folk i lokalområdet osv.

Men med email og telefon er det faktisk muligt at passe sit arbejde hjemmefra. Størstedelen af Folketingets utallige dokumenter findes faktisk på internettet - fuldt offentligt tilgængeligt. Og man kan sagtens trække på sin sekretær over telefonen, skulle jeg hilse og sige... Det betyder, at de fleste opgaver faktisk kan løses fra hjemmekontoret. Her har man gode muligheder for at arbejde uforstyrret og komme lidt ned i bunkerne af dårlig samvittighed.

Ellers er der allerede fuld tryk på arbejdet i folketingssalen. Ugen er booket op med møder - og på torsdag går det løs med min første store "sag" i denne folketingssamling. Der har jeg sammen med Enhedslisten indkaldt skatteministeren til forespørgselsdebat om de mange multinationale selskaber, der af en eller anden grund ikke er i stand til at tjene nok penge til at skulle betale skat i Danmark.

Det er pinligt, at vi på den ene side nok skal sørge for at få kradset skatten ind fra almindelige lønmodtagere - mens milliardkoncernerne på den anden side kan sno sig som ål i vandet og i årtier undgå at betale skat. Forhåbentlig kan debatten være med til at presse regeringen til at tage problemet mere alvorligt, end man hidtil har gjort.

Dokumentation
null

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00