Bedre mærkning af mad i EU

null
Claus Iversen
Dokumentation
Fødevareallergikere får bedre muligheder for at vælge de rigtige varer fra hylderne, og alle forbrugere får bedre information, når EU’s ministerråd i dag opnår politisk enighed om nye og bedre regler for mærkning af fødevarer.

”Sikre fødevarer og solid forbrugeroplysning er en mærkesag for det danske EU formandskab, og det er en sejr for forbrugerne, når Rådet for konkurrence i dag når til politisk enighed om strammere regler, der fastlægger klare regler for mærkning af allergener i fødevarer og afskaffer den såkaldte 25% regel for mærkning af ingredienser”, siger Fødevareminister Mariann Fischer Boel.

Regler for mærkning af fødevarer sorterer under Fødevareministeriet, der også har forhandlet ændringerne af mærkningsdirektivet (direktiv 2000/13/EF) frem til enighed i EU’s arbejdsgrupper, men den endelige beslutning sker i Konkurrenceevnerådet med Erhvervs- og Økonomiminister Bendt Bendtsen som formand.

Rådets vedtagelse indebærer, at forbrugerne fremover får betydelig bedre information om ingredienserne i sammensatte fødevarer. Der er stramninger på tre felter:

  • Allergimærkning: Indhold af stoffer, der kan give allergiske reaktioner (allergener), skal altid fremgå af mærkningen. Et nyt bilag, IIIa, indeholder en liste over allergener der skal fremgå af mærkningen, hvis de findes i en vare.
  • Sulfit i vin og alkohol fremstillet i EU skal fremgå af mærkningen. Danmark har hidtil været det eneste EU land, der har krævet mærkning med sulfit.
  • Som hovedregel skal alle ingredienser angives. 25%-reglen ophæves. Reglen betyder, at det ikke er obligatorisk at angive ingredienserne i en sammensat ingrediens, hvis den udgør under 25% af den færdige fødevare. Ophævelsen af reglen indebærer en betydelig mere omfattende ingrediensmærkning end hidtil. På nogle enkelte områder, som krydderi- og krydderurteblandinger, chokolade, marmelade og frugtjuice gælder dog en 2%-regel.

    De ændrede krav til mærkning af fødevarer er en opfølgning på Kommissionens Hvidbog om Fødevaresikkerhed fra januar 2000. Forslaget kan først vedtages endeligt, når det har været behandlet i Europa Parlamentet, hvilket forventes at ske i foråret 2003.


  • Altinget logoForsvar
    Vil du læse artiklen?
    Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
    Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
    0:000:00