Om forslag til Kommissions forordning om foreløbig tilladelse til nye anvendelser af tilsætningsstoffer til foderstoffer

Der er i Danmark en frivillig aftale om ikke at anvende antibiotiske vækstfremmere i dyrefoder. Beskyttelsesniveauet i Danmark kan dog alligevel blive forøget, da tilskyndelsen i andre EU-lande til at anvende antibiotika som vækstfremmere i dyrefoder bliver mindre jo flere og bedre enzymprodukter (og mikroorganismepræparater), der er godkendte. Og dét er netop formålet med dette forslag. Den danske regering støtter forslaget.
Claus Iversen
null
Dokumentation
Forslaget forventes sat til afstemning den 13.-14. november 2002 på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed – Sektion for Dyrefoder.

Forslaget behandles i en III b-procedure i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed – Sektion for Dyrefoder. Hvis der er kvalificeret flertal, kan Kommissionen udstede forordningen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der kan forkaste forslaget med simpelt flertal eller kan vedtage forslaget uændret med kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed. Handler Rådet ikke inden en på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede forordningen.

I forslagets bilag I er der stillet forslag om udvidelse af målgruppen for et enzymprodukt (nr. 11) til også at gælde æglæggende høner og smågrise. Udvidelsen skal gælde frem til 1. januar 2007. Produktet er allerede foreløbigt godkendt til slagtekyllinger, første gang i 1998 ved Kommissionsforordning (EF) nr. 1436/98, idet en flydende form af enzymet er godkendt frem til den 30. juni 2004 og en granulær form til 31. maj 2005.

I forslagets bilag II er der endvidere stillet forslag om udvidelse af målgruppen for et enzymprodukt (nr. 51) i fast og flydende form til også at gælde slagtekalkuner. Udvidelsen skal gælde frem til 1. januar 2007. Produktet er allerede foreløbigt godkendt i en fast form til slagtekyllinger og smågrise, første gang i 2000 ved Kommissionsforordning (EF) nr. 1353/2000. Godkendelsen til slagtekyllinger gælder til 17. juli 2004, mens godkendelsen til sm&arin g;grise gælder til 31. maj 2005.

Endelig er der i forslagets bilag III stillet forslag om at den gældende godkendelse af enzymproduktet nr. 51 i fast form til slagtekyllinger skal udvides til også at omfatte den flydende form. Godkendelsen skal for begge former gælde frem til 1. januar 2007.

Forslaget skønnes at forbedre beskyttelsesniveauet i Danmark, da tilskyndelsen i andre EU-lande til at anvende antibiotika som vækstfremmere i dyrefoder bliver mindre jo flere og bedre enzymprodukter (og mikroorganismepræparater), der er godkendte. Der er i Danmark en frivillig aftale om ikke at anvende antibiotiske vækstfremmere i dyrefoder. Anvendelsen af mikrobiologiske tilsætningsstoffer i stedet for antibiotiske vækstfremmere har en positiv effekt på b&arin g;de dyrevelfærden og miljøet.

Regeringen agter på den baggrund at stemme for forslaget.

Aktuelt Notat til Folketingets Europaudvalg

om forslag til Kommissions forordning om foreløbig tilladelse til nye anvendelser af tilsætningsstoffer til foderstoffer

Dokument SANCO/3340/2002

Resume

Forslaget indeholder en udvidelse af bilaget til direktiv 70/524/EØF nærmere bestemt: En udvidelse af målgruppen for et enzymprodukt (nr. 11) til også at gælde æglæggende høner og smågrise, en udvidelse af målgruppen for et enzymprodukt (nr. 51) i fast og flydende form til også at gælde slagtekalkuner, samt at den gældende godkendelse af enzymproduktet nr. 51 i fast form til slagtekyllinger skal udvides til også at omfatte den flydende form. Enzymer tilsættes foder for at forbedre udnyttelsen af næringsstoffer som fosfor, kulhydrater og proteiner. De pågældende stoffer vil i et vist omfang kunne erstatte antibiotika til vækstfremmerformål. Der er i forvejen godkendt en række enzymer som tilsætningsstoffer til foderstoffer. Beskyttelsesniveauet i Danmark kan blive forøget, da tilskyndelsen i andre EU-lande til at anvende antibiotika som vækstfremmere i dyrefo der bliver mindre jo flere og bedre enzymprodukter (og mikroorganismepræparater), der er godkendte. Der er i Danmark en frivillig aftale om ikke at anvende antibiotiske vækstfremmere i dyrefoder. Anvendelsen af mikrobiologiske tilsætningsstoffer i stedet for antibiotiske vækstfremmere har en positiv effekt på både dyrevelfærden og miljøet.

Baggrund

Kommissionen har ved SANCO/3340/2002 fremsat forslag til en ændring af bilaget til Rådets direktiv 70/524/EØF om tilsætningsstoffer til foderstoffer. Forslaget (rev 5) er udateret men modtaget den 4. november 2002 og forventes sat til afstemning den 13.-14. november 2002 i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed – Sektion for Dyrefoder.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 3a og 9e i Rådets direktiv 70/524/EØF om anvendelse af tilsætningsstoffer i foderstoffer.

Forslaget behandles i en III b-procedure i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed – Sektion for Dyrefoder. Hvis der er kvalificeret flertal, kan Kommissionen udstede forordningen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der kan forkaste forslaget med simpelt flertal eller kan vedtage forslaget uændret med kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed. Handler Rådet ikke inden en på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede forordningen.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om gennemførelsesbestemmelser til en allerede vedtaget retsakt.

Formål og indhold

Fodertilsætningsstoffer godkendes til visse anvendelsesformål og visse dyrekategorier. Godkendelsesproceduren omfatter blandt andet en undersøgelse af stoffernes identitet, virkningsmekanisme og sikkerhed. Endvidere må stofferne ikke have negativ effekt på miljøet. Stoffernes effektivitet overfor de pågældende dyrearter eller anvendelsesformål skal være dokumenteret.

Fodertilsætningsstoffer kan godkendes til midlertidig anvendelse. For enzymer (og mikroorganismer) sker godkendelsen efter følgende procedure: Stofferne kan tillades foreløbigt for en periode på op til fire år. Efter denne periode kan stofferne godkendes endeligt. En endelig godkendelse er ifølge de gældende regler ensbetydende med, at stofferne ikke skal vurderes igen.

Forslaget indeholder en udvidelse af bilaget til direktiv 70/524/EØF.

I forslagets bilag I er der stillet forslag om udvidelse af målgruppen for et enzymprodukt (nr. 11) til også at gælde æglæggende høner og smågrise. Udvidelsen skal gælde frem til 1. januar 2007. Produktet er allerede foreløbigt godkendt til slagtekyllinger, første gang i 1998 ved Kommissionsforordning (EF) nr. 1436/98, idet en flydende form af enzymet er godkendt frem til den 30. juni 2004 og en granulær form til 31. maj 2005.

I forslagets bilag II er der endvidere stillet forslag om udvidelse af målgruppen for et enzymprodukt (nr. 51) i fast og flydende form til også at gælde slagtekalkuner. Udvidelsen skal gælde frem til 1. januar 2007. Produktet er allerede foreløbigt godkendt i en fast form til slagtekyllinger og smågrise, første gang i 2000 ved Kommissionsforordning (EF) nr. 1353/2000. Godkendelsen til slagtekyllinger gælder til 17. juli 2004, mens godkendelsen til sm&arin g;grise gælder til 31. maj 2005.

Endelig er der i forslagets bilag III stillet forslag om at den gældende godkendelse af enzymproduktet nr. 51 i fast form til slagtekyllinger skal udvides til også at omfatte den flydende form. Godkendelsen skal for begge former gælde frem til 1. januar 2007. De nye tilladelser er opsummeret i nedenstående tabel:

 

 

 

 

Nr. 11

Endo-1,4-beta-glucanase EC 3.2.1.4

Endo-1,3(4)-beta-glucanase EC 3.2.1.6

Endo-1,4-beta-xylanase EC 3.2.1.8

Udvidelse af målgruppen med æglæggende høner og smågrise. Midlertidig godkendelse gældende til 1. januar 2007

Nr. 51

Endo-1,4-beta-xylanase EC 3.2.1.8

Udvidelse af målgruppen med slagtekalkuner, samt udvidelse af den eksisterende godkendelse til slagtekyllinger til at omfatte både en fast og en flydende form af produktet. Midlertidig godkendelse gældende til 1. januar 2007

Enzymer tilsættes foder for at forbedre udnyttelsen af næringsstoffer som fosfor, kulhydrater og proteiner. De pågældende stoffer vil i et vist omfang kunne erstatte antibiotika til vækstfremmerformål. Der er i forvejen godkendt en række enzymer som tilsætningsstoffer til foderstoffer.

Den Videnskabelige Komité for Foder (SCAN) har afgivet en positiv udtalelse om enzymprodukternes uskadelighed.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om forslaget.

Gældende dansk ret

Området er reguleret ved bekendtgørelse nr. 863 af 20. november 1997 om tilsætningsstoffer til foderstoffer, som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 701 af 22. august 2002.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser.

Beskyttelsesniveauet i Danmark kan blive forøget, da tilskyndelsen i andre EU-lande til at anvende antibiotika som vækstfremmere i dyrefoder bliver mindre jo flere og bedre enzymprodukter (og mikroorganismepræparater), der er godkendte. Der er i Danmark en frivillig aftale om ikke at anvende antibiotiske vækstfremmere i dyrefoder. Anvendelsen af mikrobiologiske

tilsætningsstoffer i stedet for antibiotiske vækstfremmere har en positiv effekt på både dyrevelfærden og miljøet.

Høring

Forslaget har været i høring i §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg.

De Samvirkende Købmænd støtter forslaget, idet alternativer til antibiotika som vækstfremmer giver bedre muligheder for at begænse og på længere sigt helt ophøre med brugen af disse.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.


Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00