Regulering af flyvehavre samt sanktionsmuligheder

Der kan idømmes bøder til landmænd, der ikke holder deres marker fri for flyvehavre, siger fødevareministeren i dette svar til Folketingets fødevareudvalg. Bøden kan dog nedsættes eller bortfalde, hvis landmanden selv aktivt har gjort noget for at holde markerne fri for flyvehavre.
Claus Iversen
null
Dokumentation
Spørger:
Elsebeth Gerner Nielsen.

Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvilken lovgivning der regulerer forekomsten af flyvehavre og desuden oplyse om sanktionsmulighederne over for landmænd, som ikke holder deres marker fri for flyvehavre?

Fødevareministerens svar den 19/11-02:
"Plantedirektoratet har til besvarelse af spørgsmålet oplyst følgende som jeg henholder mig til":

»Forekomsten af flyvehavre reguleres i henhold til Lov nr. 298 af 24. april 1996 om flyvehavre. I medfør af lovens § 1 kan Landbrugs- og Fiskeriministeren (Fødevareministeren) fastsætte forskrifter om bekæmpelse og forebyggelse af udbredelse af flyvehavre. I forskrifter fastsat efter § 1 kan der, jf. lovens § 4, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

I medfør af Lov om flyvehavre er udstedt bekendtgørelse nr. 542 af 28. juni 1995 om flyvehavre.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, at alle dyrkede og udyrkede arealer ved ejerens eller brugerens foranstaltning skal holdes fri for flyvehavre. Af § 2 fremgår, at Plantedirektoratet kan påbyde bortlugning, afhugning og kemisk bekæmpelse af flyvehavreplanter samt jordbehandling inden udløbet af en fastsat frist. Ifølge bekendtgørelsens § 12 straffes overtrædelse af § 1 og § 2 med bøde.

Vedrørende bødeudmålingen kan det oplyses, at der tages hensyn til overtrædelsens omfang og til sparede omkostninger ved en manglende eller ikke-effektiv bekæmpelse.

Når der er tale om en begrænset forekomst af flyvehavre gives en påtale til jordbruger. Hvis der i den foregående vækstsæson er givet en påtale, vil en fornyet overtrædelse som udgangspunkt medføre en bøde på minimumsbeløbet 1.000 kr.

Ved udbredt forekomst gives en bøde. Bødeniveauet pr. ha er fastsat ud fra de typiske omkostninger ved en fuldstændig bekæmpelse af flyvehavre. Dette beløb udgør pr. 600 kr. pr. ha. Ved større inficerede arealer reduceres bødeniveauet til 100 kr. pr. ha for det antal ha, som overskrider 20 ha.

Ved forsøgt bekæmpelse tages der hensyn til dette. Har jordbrugeren forsøgt at bekæmpe flyvehavren, betragtes dette som en formildende omstændighed, og bødeniveauet pr. ha reduceres med 200 kr. pr. ha ved kemisk bekæmpelse med et godkendt middel og med 50 kr. ved lugning.

Bødeudmålingen er fulgt af domstolene.«


Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00