Ingen reform af retskredse før valg

Den sammenlægning af de danske retskredse, som et udvalg under Domstolsstyrelsen har arbejdet med i tre år, bliver ikke til noget foreløbig. Et lovforslag kan formentlig først præsenteres efter næste folketingsvalg, efter at flere partier vender sig mod en sammenlægning.

Ministeren vil vente
Den såkaldte Strukturkommission afleverer i dag sin betænkning til justitsminister Frank Jensen (S), men ministeren vil udskyde et lovforslag. Han vil afvente kommende betænkninger om den civile retspleje og om politikredsinddelingen, og den efterfølgende høringsrunde. Desuden vil Frank Jensen også have den bredest mulige tilslutning i Folketinget til den reform, der skal komme ud af arbejdet.

Fra 82 til kun 25 retskredse
Strukturkommissionen lægger op til, at antallet af retskredse reduceres fra de nuværende 82 til bare 25 retskredse. Som begrundelse anfører kommissionen blandt andet, at 70 af de 82 retskredse kun har en til to dommere ansat, og det anses for at være for lidt til de krav, som fremtidens byretter skal leve op til. Disse krav kan efter kommissionens opfattelse næppe opfyldes, medmindre der er seks til otte dommere ved hver byret.

Skarp kritik fra oppositionen
Sammenlægningen af rets- og politikredse har fået skarp kritik fra flere partier. Både V, K, Kr. F og DF har erklæret sig som modstandere. De er bl.a. bange for, at der vil være for langt til både byret og politi for borgeren ,og at det vil være med til at tømme de mindre byer for arbejdspladser. Både Socialdemokratiets retsordfører Lisa Mathiasen og SF’s ordfører Aage Frandsen vender sig nu også mod den drastiske sammenlægning af retskredsene.