Lynx-helikoptere skranter stadig mere

Selvom Danmark har otte Lynx-helikoptere, så har kun tre været operative i visse perioder af 2015. Helikopterne har ikke kunne leve op til målsætningen om en gennemsnitlig rådighedsgrad på 57 procent i løbet af året. Og i de følgende år bliver det også vanskeligt at nå de 57 procent.

Det er ifølge årsrapporten fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) status på de aldrende skibsbaserede helikoptere, som bruges på inspektionsskibene og de fleksible støtteskibe i Nordatlanten og på internationale missioner.

”LYNX rådighedsgrad har i 1. halvår 2015 været påvirket af udfordringer på forsyningsområdet særligt inden for navigations- og kommunikationselektronik. Dette har påvirket LYNX rådighedsgrad og medført, at antallet af operative LYNX i kortere perioder har været reduceret til tre helikoptere. Samlet set har LYNX rådighedsgrad afveget fra målsætningen, men rådighedsgraden har fulgt det operative behov i 2015. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse forudser, at en rådighedsgrad på 57 pct. vil være vanskelig at nå i de følgende år.”

Login

  • Anmeld

    JK

    For god ordens skyld skal det noteres, at efter havariet i Grønnedal, har der kun været 7 operative stel at flyve med.