Storbyer kræver skolepenge

Kære Ulla Tørnæs

Som politisk ansvarlige for skoleområdet i de seks største byer har vi noteret os, at der med vedtagelse af forliget om fornyelse af folkeskoleloven mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er skabt et udgiftspres for kommunerne. Dette er sket i en tid, hvor der er lagt stramme bånd på de kommunale udgifter.

Aftalen indebærer, at eleverne i folkeskolen skal have flere undervisningstimer. Således forøges timetallet i fagene dansk, matematik, engelsk, fysik og idræt. Målsætningen med forliget er, at det faglige niveau i folkeskolen skal hæves via en kombination af flere undervisningstimer og bindende nationale trinmål.

Forliget lægger op til, at de bindende trin- og slutmål fastsættes med udgangspunkt i det vejledende timetal. Dermed tvinger aftalen kommunerne til at hæve timetallet i de enkelte fag.

At forøge timetallet i alle landets folkeskoler vil resultere i merudgifter for kommunerne under et på omkring 375 mio. kr. for kommunerne, inkl. København og Frederiksberg, hvis man tager udgangspunkt i det nuværende vejledende og det kommende vejledende timetal.

Skolepolitikere
I landets seks største kommuner

At forøge timetallet i alle landets folkeskoler vil resultere i merudgifter for kommunerne under et på omkring 375 mio. kr. for kommunerne, inkl. København og Frederiksberg, hvis man tager udgangspunkt i det nuværende vejledende og det kommende vejledende timetal. Beløbet vurderes dog at være væsentlig større, da mange skoler i Danmark i dag ikke har et timetal på det aktuelle vejledende niveau.

For at opfylde folkeskoleforligets intentioner, er det dermed af afgørende betydning, at Folketinget yder kommunerne de nødvendige ressourcer til at realisere målsætningerne.

Såfremt Undervisningsministeriet udmønter de bindende trinmål på en sådan måde, at der skal foretages en løbende opfølgning på om målene opfyldes - eksempelvis gennem formaliserede tests - vil dette medføre merudgifter for alle kommuner.

Hvis de bindende trinmål udmøntes så de skal omfatte alle elever, vil dette nødvendiggøre en styrket indsats i forhold til visse grupper af fagligt svage elever. Skal også de fagligt svage elever kunne gennemføre en evaluering i forhold til de opstillede trinmål på tilfredsstillende vis vil behovet for specialpædagogiske foranstaltninger vokse, og medføre merudgifter for kommunerne.

Forliget medfører herudover et øget behov for efteruddannelse af lærere for at sikre, at de opnår de nødvendige redskaber til at tackle de nye problemstillinger.

Alt i alt er de ovenstående punkter eksempler på områder i forliget, der vil medføre væsentlige merudgifter for kommunerne - til forøgelse af timetallet og i særdeleshed på de afledte områder.

Vi ser det som vores fremmeste opgave at sikre og forbedre kvaliteten i folkeskolen, og vi hilser en del af forligets forslag og initiativer velkomne. Men samtidig ønsker vi at understrege, at en opfyldelse af forligets målsætninger kræver, at Folketinget er villige til at sikre, at kommunerne får tilført de nødvendige ressourcer og at der sikres en rimelig fleksibilitet i forhold til at løse de fremtidige opgaver.

Vi opfordrer derfor ministeren til at inddrage disse betragtninger i forhold til overvejelser omkring den konkrete udmøntning af forliget om folkeskolen, herunder i de kommende forhandlinger om økonomisk kompensation til kommunerne.

På vegne af den politiske ledelse af skoleområderne i 6-byerne og med venlig hilsen

Udvalgsformand Knud Jager Andersen, Esbjerg
Rådmand Niels Bell, Aalborg
Borgmester Per Bregengaard, København
Rådmand Ruth Larsen, Odense
Udvalgsformand Bent Martinsen, Randers
Rådmand Torben Brandi Nielsen, Århus