Isbrydere svære at sælge

På en dag, hvor meteorologerne taler om op til 25 graders varme, kan vi passende tage en lille kølig materielnyhed. Den handler om to skibe, som ligger til kajs i Hals i Nordjylland, og som forsvaret gennem flere år uden held har forsøgt at sælge.

Det er de to isbrydere Danbjørn og Isbjørn der blev taget ud af drift i perioden 2010-2013. På hjemmesiden for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse kan man læse, at bud på køb af isbryderne skulle indgives senest 21. maj sidste år.

Isbryderne sælges samlet eller hver for sig til fortsat brug. Danbjørn og Isbjørn er søsterskibe af Danbjørn-klassen og blev bygget på Odense Stålskibsværft i 1965 og 1966. De er 77,15 meter lange, vejer 3,890 og 3,887 tons, skyder en fart på 18 knob og kræver en 26 mand stor besætning.

Login