Nye udvalgssvar fra ministeren

Claus Iversen
Bilister med medicin i blodet
Sundhedsminister Lars Lykke Rasmussen ser med bekymring på risikoen ved lægemidlers afhængighedseffekt, og ønsker derfor at iværksætte en undersøgelse af behovet for restriktioner eller overvågning på området. Ministeren påpeger dog, at sundhedsstyrelsen fungerer som rådgivende funktion overfor politiet vedrørende sundhedsmæssige forhold ved udstedelse af kørekort. Desuden gør ministeren opmærksom på, at personer der på en eller anden måde er påvirket eller svækket, kan straffes med bøde eller fængsel hvis denne fører motordrevet køretøj. Der har i øvrigt fundet et gradvis skærpelse af brugen af benzodiazepiner sted gennem de seneste år, så problematiken med påvirkede bilister er således ikke ukendt.
Læs sundhedsministerens besvarelse

Ventetid på psykologhjælp
Sundhedsminister Lars Lykke Rasmussen gør opmærksom på, at han ikke har kendskab til de omtalte ventelister på psykologhjælp.
Læs sundhedsministerens besvarelse

Forebyggende behandling af Osteoporose
Sundhedsminister Lars Løkke Rsamussen oplyser, at regeringen har iværksat et strategiarbejde, hvor der skal sættes fokus på temaer og initiativer fælles for de otte folkesygdomme samt sættes fokus på konkrete initiativer på de enkelte sygdomsområder. Det skal undersøges hvad vi ved om årsagerne til og konsekvenserne af sygdommene, og herunder redegøre for og vurdere de nuværende indsatser og komme med forslag til forbedring af indsatserne. Der vil således blive sat ind på faktorer som kost, motion og rygning, der er af afgørende betydning som forebyggende tiltag til at mindske risikoen for at udvikle osteoporose.
Læs sundhedsministerens besvarelse

Der foreligger endnu ingen udtalelse
Ministeren har bedt kammeradvokaten om en skriftlig udtalelse vedrørende et børnevaccinationsprogram, herunder hvorvidt anskaffelse af vacciner til det danske børnevaccinationsprogram er omfattet af EU’s udbudsdirektiv. Jeg kan oplyse, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 13. januar i år har anmodet Kammeradvokaten om en skriftlig udtalelse. Jeg vil orientere Sundhedsudvalget om Kammeradvokatens udtalelse, når den foreligger.
Læs sundhedsminiterens besvarelse

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00