Folketingets dagsorden fredag

Folketingets administration har udarbejdet denne aktuelle gennemgang af dagsorden for mødet i salen fredag.
Fredag den 7. februar 2003 er en række udlændinge- og integrationsforslag til 1. behandling i folketingssalen. Emnerne er bl.a. aktivering og undervisning af asylansøgere, sprogundervisning til voksne udlændinge og et klagesystem for sager om forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Mødet i Folketingssalen starter kl. 10.00 og kan følges på www.direktetv.folketinget.dk og på DK 4.

L 157: Integrationsminister Bertel Haarders lovforslag indebærer, at voksne asylansøgere skal modtage undervisning og aktiveres, mens deres asylsag er under behandling. Hver asylansøger indgår en kontrakt med udlændingemyndighederne. Kontrakten bestemmer den aktivering og undervisning, som asylansøgeren er forpligtet til at deltage i. Den kontante ydelse til asylansøgere deles op i en grundydelse, et forsørgertillæg og en tillægsydelse. For at få udbetalt tillægsydelsen, skal asylansøgeren overholde den indgåede kontrakt.

L 156: Integrationsministerens lovforslag indeholder en række stramninger over for udlændinge, som har fået afslag på asyl, og som ikke vil medvirke til udrejsen. Manglende medvirken medfører, at udlændingen sættes på den såkaldte madkasseordning og overflyttes til Center Sandholm, der kommer til at fungere som et pengeløst center for den persongruppe. Lovforslaget indfører desuden en kontant ydelse, som skal motivere udlændinge til frivilligt at vende tilbage, hvis de får afslag på asyl.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00