Årets gang i forsvarsverdenen

STATUS: Forsvarsforlig, Nato-topmøde og forsvarsforbeholdet satte dagsordenen på forsvarsområdet i 2018.

Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (yderst til venstre), Tysklands kansler Angela Merkel, Belgiens premierminister Charles Michel, Natos generalsekretær Jens Stoltenberg og USA's præsident Donald Trump ved Nato-topmødet i juli.
Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (yderst til venstre), Tysklands kansler Angela Merkel, Belgiens premierminister Charles Michel, Natos generalsekretær Jens Stoltenberg og USA's præsident Donald Trump ved Nato-topmødet i juli.Foto: AP Photo/Markus Schreiber
Andreas Krog

2018 var kun 30 dage gammel, da årets vigtigste begivenhed på forsvarsområdet indtraf. En søndag eftermiddag i slutningen af januar kunne regeringspartierne sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale nemlig præsentere et nyt 6-årigt forsvarsforlig, som tilfører 12,3 milliarder kroner til det danske forsvar og giver Forsvaret grønt lys til at anskaffe og implementere nye efterspurgte kapaciteter. Når forligsperioden udløber 31. december 2023, skal det danske forsvar blandt andet være i stand til at opstille en 4.000 mand stor brigade, jage ubåde med helikoptere og forsvare sine fregatter med missiler.

En af hjørnestenene i forliget var, at Forsvaret får større råderum end tidligere til selv at beslutte, hvordan forliget skal udmøntes. Politikerne vil fremover overlade mere af det til Forsvaret selv.

Derfor gik forsvarschef Bjørn Bisserup og hans håndgangne mænd og kvinder da også straks i gang med at se på, hvordan man konkret kunne løse de opgaver, som politikerne gerne ser Forsvaret skal kunne løse og opbygge de nye kapaciteter, som politikerne bevilgede penge til. 

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00