Kommentar af 
Jonas Parello-Plesner

Tre gode grunde til, at Danmark bør juble over Sverige og Finland i Nato

Nato og i særdeleshed Danmark skal være meget fornøjede over at få Sverige og Finland med i alliancen, skriver Jonas Parello-Plesner fra Alliance of Democracies. Her er tre grunde.

Finland og Sveriges Nato-medlemskab vil svække Putin og styrke det europæiske forsvar, skriver Jonas Parello-Plesner.<br>
Finland og Sveriges Nato-medlemskab vil svække Putin og styrke det europæiske forsvar, skriver Jonas Parello-Plesner.
Foto: Pascal Rossignol/Reuters/Ritzau Scanpix
Jonas Parello-Plesner
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ruslands brutale invasionskrig i Ukraine skaber en afledt effekt på sikkerhedspolitikken i Europa. I disse uger er vi optagede af det ekstraordinære vendepunkt hos vores nordiske naboer, Finland og Sverige, som søger optagelse i forsvarsalliancen Nato.

Det er særskilt historisk for Sverige, som selv i de meste hidsige perioder under Den Kolde Krig og før det, ellers har opretholdt sin hævdvundne neutralitetspolitik.   

Lige nu er fokus på Tyrkiet og dets leder Erdogan, som prøver at hive i håndbremsen på særligt Sveriges optagelse. Det har jeg skrevet om andetsteds.

Forøget sikkerhedsekspertise

Hvis vi nu for argumentets skyld antager, at den tyrkiske knude bindes op ved flittigt amerikansk diplomati, så er her tre gode grunde til, at vi i Nato og i særdeleshed i Danmark skal være meget fornøjede over at få Sverige og Finland med ind i alliancen.

Temadebat

Hvilke konsekvenser får finsk og svensk Nato-medlemskab?

Finlands og Sveriges ansøgning om medlemskab af Nato er blevet beskrevet som ”en ny periode i europæisk historie” og ”det største sikkerhedspolitiske paradigmeskifte siden Murens fald”.

Men hvad kommer det reelt til at betyde, når både Finland og Sverige efter alt at dømme bliver medlemmer af Nato? Hvad betyder det for Danmark, Norden og Europas sikkerhed? Kan det blive en fordel for den fælles nordiske udenrigs- og sikkerhedspolitik, Nordens rolle som magtfaktor i Nato (og over for USA) og i europæisk sikkerhedspolitik generelt? Vil det påvirke magtbalancen og geopolitikken mellem øst og vest i Europa? Og hvordan skal vi regne med, at Putin vil reagere?

Kort sagt: Hvad er der på spil, når både Finland og Sverige søger om optagelse i Nato? Det har Altinget spurgt et hold af debattører om. Følg med i debatten på Altinget Forsvar og Altinget EU og bland dig i debatten ved at sende et debatindlæg til debat@altinget.dk

For det første styrker Finland og Sverige Nato sikkerhedsmæssigt. Finland kommer ind med et solidt militærbudget, der ligger omkring de to procent, som er Natos målsætning. Som Nato-partner har Finland allerede deltaget i årevis i Nato-missioner fra Bosnien til Kosovo.

Den finske hær er vant til at træne i kolde arktiske områder og bringer ekspertise herom i alliancen. Finlands kapaciteter gælder også indenfor nye kampdomæner, som cyber, hvor landet blandt andet huser et center for hybride trusler.

Finland har en lang grænse med Rusland på over 1.300 kilometer, men besidder selv en hær, der kan mønstre over 200.000 på rekordtid - mange gange større end den danske. Finlands militær bliver Natos nye østvold.

Teknologisk fordel

Sverige er også på vej mod de to procent af bruttonationalproduktet og har en militærindustri af kaliber med blandt andet flyproduktion.

Begge landes samlede tilstedeværelse styrker Nato gevaldigt i Østersøen. Rusland bliver med et slag pludselig det eneste Østersøland udenfor Nato.

Jonas Parello-Plesner, direktør, Alliance of Democracies

Svenske tropper har været udsendt sammen med Nato i både Afghanistan og Irak. Sverige har Ericsson, og Finland har Nokia, begge producenter af 5G netværk, som gør det muligt at undgå den kinesiske leverandør Huawei.  

Begge landes samlede tilstedeværelse styrker Nato gevaldigt i Østersøen. Rusland bliver med et slag pludselig det eneste Østersøland udenfor Nato.

Optagelse af Finland og Sverige giver også meget bedre udsigter for Natos beredskabsplaner for at beskytte de baltiske lande ved et pludseligt angreb fra Rusland. Efter Ukraine-krigen er det et scenarie, der arbejdes endnu mere seriøst med at kunne afskrække Rusland fra.

Læs også

Den demokratiske klub

For det andet styrker Finland og Sverige Nato som en demokratisk klub, som nordiske lande med solidt forankrede demokratier ligger begge lande helt i top, når det gælder internationale målinger.

Hos den amerikanske tænketank, Freedom House, ligger både Sverige og Finland i top. En lignende topplacering gør sig gældende hos Transparency International omkring korruptionsfrie lande

Derfor er det en styrkelse af værdifællesskabet i Nato med Finland og Sverige, der forhåbentligt kan have en afsmittende effekt.

Jonas Parello-Plesner, direktør, Alliance of Democracies

I modsætning hertil er der flere eksisterende Nato-medlemmer som Tyrkiet, der hos Freedom House er helt nede og skrabe i kategorien ’ikke frit’.

Ungarn og Polen har også taget historiske dyk på demokrati og frihedsrettigheder. Derfor er det en styrkelse af værdifællesskabet i Nato med Finland og Sverige, der forhåbentligt kan have en afsmittende effekt.

En fælles søjle i EU og Nato

For det tredje vil militært samarbejde styrkes og samles i Norden. Endelig kan nordisk/Nato og EU-samarbejde snart gå op i en højere enhed. Hidtil har det været lidt et militært kludetæppe i Norden, hvor neutralitet og varierende alliancemønstre har umuliggjort helt tæt samarbejde.

Norge og Danmark er Nato-medlemmer. Sverige og Finland er indtil nu udelukkende medlemmer af EU's militære samarbejde. Danmark er udenfor EU's militære samarbejde, men hvor Norge faktisk deltager, selvom landet ikke er medlem af EU!

Endelig har de nordiske lande Nordefco som fælles ramme for militært samarbejde, men som mere tjener som et blødt koordinationsforum.

Så hvis Sverige og Finland indtræder i Nato, og Danmark stemmer ja 1. juni til at ophæve EU-forsvarsforbeholdet, er der pludselig en nordisk forsvarsdimension med nye muligheder for nordisk militær interoperabilitet og en fælles nordisk søjle både i Nato og EU.   

Derfor lad os krydse fingrene for, at Sverige og Finland klarer de sidste - blandt andet tyrkiske – forhindringer for at komme med i Nato, og at et flertal af danskerne stemmer ja den 1. juni til forsvarssamarbejde i EU.

Det gør Nato og Norden stærk. Og det svækker Putin, hvis ambition det er at bremse Nato og europæisk forsvarsvilje.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jonas Parello-Plesner

Direktør, Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver Rasmussen Global, non-resident Senior Fellow, German Marshall Fund, sikkerhedspolitisk kommentator, Altinget og Berlingske
ecole nationale d’administration (ENA 2004), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2000), master of science (London School of Economics 1999)