Amerikansk flådechef: I vil se mere til os i Arktis

US Navy vil holde øje med lande, der kunne have intentioner om ”ondartede aktiviteter” i Arktis, fastslår chefen for den amerikanske flåde. Han ser ubådsjagt som en essentiel opgave for det amerikanske og danske søværn i Arktis.

Placeholder image
Admiral Mike Gilday (t.h.) fik under sit besøg i København lejlighed til at møde den danske forsvarsminister Trine Bramsen (t.v.). Foto: Amerikanske ambassade

Grønlændere, canadiere, nordmænd og russere kommer til at se flere grå militærskibe med amerikanske flag i masten i årene fremover i Arktis. Det er det klare budskab fra den amerikanske flåde US Navy's øverste chef, admiral Mike Gilday.

Han var i København i sidste uge for blandt andet at mødes med den danske forsvarsminister Trine Bramsen (S) og chefen for Søværnet, kontreadmiral Torben Mikkelsen, og diskutere dansk-amerikansk samarbejde i Arktis.

Efter møderne med ministeren og kontreadmiralen havde den amerikanske admiral tid til et møde med danske journalister. Her gjorde admiralen det klart, at US Navy kommer til at øge sin tilstedeværelse i det høje nord.

”Man vil se mere til US Navy (i Arktis, red), og vores operationer i området bliver udført i tæt koordination med Grønland og Kongeriget, så vi sørger for, at vi opererer sammen i forfølgelsen af det fælles mål om at opretholde fri og åben sejlads i området,” siger admiral Mike Gilday, der med titlen Chief of Naval Operations er den øverste uniformerede chef i den amerikanske flåde.

Ondartede aktiviteter
Efter mere eller mindre at have ignoreret Arktis igennem en længere årrække, har det amerikanske forsvar inden for ganske få år fået stort fokus på Arktis. Det gælder især for US Navy, der ifølge Gilday har haft skibe i Arktis 20 gange det seneste halvandet år.

De arktiske farvande er kritisk strategiske havområder, hvor US Navy ønsker at alle kan færdes frit.

”Når vi fortsætter med at sejle sammen og sammen med andre regionale søværn, så sender vi et signal til dem, der måske er interesseret i ondartede aktiviteter - det kunne russerne måske være -, at i dag er ikke dagen at gøre det. Og vi er der for at beskytte det åbne og fri fælles område og sikre, at handel flyder frit,”

Ubådskrigsførelse en grundpille
Det danske søværn er i Mike Gildays øjne en vigtig spiller i de arktiske farvande. Og når flåden omkring 2030 får nye arktiske patruljeskibe til afsløsning for de aldrende skibe i Thetis-klassen, så er admiralen ikke i tvivl om hvad de nye skibe skal kunne.

”Antiubådskrigsførelse er nødt til at være en grundpille for vores søværn. Der er ingen andre i vores forsvar, der kan udføre den mission (ubådsjagt, red.). Den tilhører udelukkende søværn. Vi ejer den, og vi er nødt til at være de bedste i verden til det. Det er en kernemission,” fastslår Mike Gilday.

Hvad med luftforsvar? Vil det være ”over kill” for et arktisk patruljeskib?

”Det mener jeg ikke. Jeg ville ikke bygge et skib kun til at operere i en specifik region. Jeg tror, det er godt at have skibe, som til en vis grad er som en schweizerkniv. Som du kan bruge i mange forskellige situationer,” forklarer Mike Gilday.

Ikke være provokerende
Da udenrigsministrene fra USA, Rusland og Danmark for tre uger siden var samlet til topmøde i Arktisk Råd sammen med udenrigsministrene fra fem andre arktiske nationer, så talte de i kor om at fastholde Arktis som en lavspændingsregion, hvor stormagter som USA og Rusland samarbejder.

Læs også

Mike Gilday er ikke bekymret for, at øget amerikansk patruljering med krigsskibe i Arktis vil udfordre målet om fortsat lavspænding.

”Du behøver ikke at være provokerende for at få dit budskab frem. De arktiske havområder er til gavn for alle nationer. Og ved at operere fredeligt i de arktiske farvande, så ønsker vi at sikre, at det er sikkert for alle. At havområderne er frie og åbne. Uanset om man vil bruge vandene til handel eller fritidsformål,” siger Mike Gilday og fortsætter:

”Vi har ingen intentioner om at være provokerende. Det ville være kontraproduktivt. Vi vil gøre det klart hvorfor vi er der og ikke give nogle grund til at tro, at vi ude på at skabe problemer.”

Ansøge om tilladelse
I 2019 meddelte Rusland, at andre landes krigsskibe skulle ansøge om tilladelse til at sejle ad nordøstpassagen mellem Europa og Asien langs Ruslands arktiske kyst. Det afstedkom højlydte protester fra blandt andet USA, da man mente det var i strid med princippet om retten til fri sejlads over alt på kloden.

US Navy har endnu til gode at sende et krigsskib fra Europa til Asien eller den anden vej gennem nordøstpassagen. Det er dog ikke fordi man er bange for at provokere russerne, understreger flådechefen.

”Det har intet at gøre med at være provokerende. Det har alt at gøre med timing. Når vi kigger på hvordan vi patruljerer kloden, så er der ikke altid, at vi har det rigtige skibe på det rigtige tidspunkt til at foretage den transitsejlads,” forklarer Mike Gilday.

Fryd i Moskva
Stadig flere skibe benytter nordøstpassagen som en smutvej mellem Europa og Asien. Men der er dog stadig så meget is i farvandene på ruten, at mange skiber sejler i konvojer med en isbryder i front eller kun sejler i sommermånederne, hvor havisens udbredelse er på sit laveste niveau.

Det ville uden tvivl vække fryd i Moskva, hvis et amerikansk krigsskib sad fast i isen i nordøstpassagen og måtte hjælpes fri af en russisk isbryder.


    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser