Analyse af 
Andreas Krog

Analyse: Tyrkiet og Nato har brug for hinanden

KONFLIKT: Tyrkiets køb af avanceret russisk missilsystem har skabt alvorlig konflikt med USA og resten af Nato, der dog har svært ved at undvære Tyrkiet.

Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, og Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, ved Natos topmøde i juli. 
Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, og Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, ved Natos topmøde i juli. Foto: AP Photo/Francois Mori
Andreas Krog

På papiret virker det som et forholdsvis uskyldigt våbenindkøb. Så uskyldigt som et indkøb af verdens nok mest avancerede jord-til-luft-missilsystem nu kan være. Men Tyrkiets indkøb af det russiske S-400 missilsystem er alt andet end et uskyldigt våbenindkøb. Det er et stærkt kontroversielt indkøb, der har skabt stor mistillid i forholdet mellem USA og Tyrkiet samt mellem Tyrkiet og de øvrige medlemmer af den Nato-alliance, som Tyrkiet har været en del af i 66 år.

Sælgeren er nemlig som nævnt Rusland, der forventer at kunne sende de første S-400 systemer til Tyrkiet allerede næste år. S-400 er en af nutidens største trusler mod det amerikanske F-35 Lightning II-kampfly, som Tyrkiet har købt omkring 100 eksemplarer af. Det samme har USA selv samt Nato-lande som Danmark, Norge, Holland, Storbritannien og Italien.

Det vil sige, at et Nato-land kommer til at råde over et af de få missilsystemer – for ikke at sige det eneste – der på nuværende tidspunkt udgør en reel trussel mod det avancerede stealth-kampfly, som en stor del af Nato-landene i fremtiden kommer til at basere deres evne til luftkrig på. 

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00