Trump-besøg handler mere om Grønland end om Danmark

Tog fløjlshandskerne af
De arktiske nationer har i kor i skåltaler talt for, at Arktis skal forblive en fredelig region, hvor lande, der er på kant med hinanden andre steder i verden, kan samarbejde i fred og fordragelighed. Et glansbillede, der så småt er ved at krakelere, i takt med at Rusland genåbner baser i Arktis og helt åbenlyst opruster militært. Pompeo tog i sin tale fløjlshandskerne af og skar ud i pap, at Arktis bliver en storpolitisk slagmark, som USA efter længere tids fravær nu for alvor bevæger sig ind på. Ikke bare på papiret, men også helt konkret.

Således er et amerikansk krigsskib på sommertogt i de arktiske farvande, og USA har langt om længe indset, at det ikke går kun at have en isbryder.

Desuden aflægger amerikanske generaler jævnligt Grønland besøg for at se, hvordan det danske forsvar opererer i det kolde nord. For det skal de i stigende grad også til. Eller i hvert fald være bedre til at kunne, hvis det en dag bliver aktuelt.

Adgang til Grønland
Alaska er USA's eneste fysiske fodaftryk nord for Polarcirklen. USA er derfor særdeles optaget af, hvad dets venner med land- og havområder i Arktis gør og kan gøre for USA. Med forsvarsaftalen fra 1951 har USA allerede i dag adgang til Grønland. En adgang, som blev udnyttet i stor stil under Den Kolde Krig, men som i dag kun bruges til at have Thule Airbase og dets missilvarslingsradar i Nordvestgrønland.

Med blandt andre Rusland og Kinas øgede interesse for Arktis får USA uden tvivl øget brug for tilstedeværelse i Grønland. Til stor overraskelse i både Nuuk og København erklærede det amerikanske forsvar sidste år, at de er interesserede i at investere i Grønlands lufthavnsinfrastruktur.

Hvad det konkret indebærer, kan Trumps medrejsende entourage måske løfte lidt af sløret for. Men det er ingen hemmelighed, at det har givet anledning til store panderynker i både det amerikanske og det danske forsvar, at grønlænderne planlægger at lukke Kangerlussuaq-lufthavnen, der med sin lange landingsbane og gode vejr er en central brik for de to landes militære tilstedeværelse i en region, hvor der er særdeles langt mellem lufthavnene.

Landsstyreformand Kim Kielsen kan benytte mødet med Trump og co. til at fremlægge Grønlands krav for at lade USA og Danmark beholde Kangerlussuaq. 

Rømme basen
Dermed er vi fremme ved, at det ikke kun er USA, der har arktiske problemstillinger, som de gerne vil tale med os om. Også fra det danske kongeriges side har vi en række emner, som Trump og hans følge vil blive konfronteret med.

Det er først og fremmest den fastlåste situation omkring vilkårene for Thule Airbase i Nordvestgrønland. I 2014 tildelte det amerikanske forsvar den såkaldte servicekontrakt på driften af basen til et firma, der på papiret var dansk, men i realiteten amerikansk. Det skete, efter at et dansk-grønlandsk firma i flere årtier havde stået for opgaven. Et setup, der havde sikret en stor indtægt til den grønlandske landskasse. Sidenhen er også opgaven med at sejle gods til og fra basen blevet fjernet fra et grønlandsk rederi og tildelt et amerikansk rederi.

USA, Danmark og Grønland har gennem flere år forhandlet om vilkårene for tildelingen af servicekontrakterne i fremtiden. Indtil videre uden resultat. Daværende udenrigsminister Anders Samuelsen diskuterede problemstillingen med USA's nationale sikkerhedsrådgiver i februar i år. Og Kim Kielsen og Mette Frederiksen bør benytte lejligheden til at fastholde presset på USA. For Thulebasen er en stor fordel for USA, men uden større betydning for Danmark og Grønlands sikkerhed. At præsentere Trump for et ultimatum om igen at give servicekontrakterne til lokale firmaer eller rømme basen vil være det mest offensive træk, som der skal en stor portion is i maven til at foretage.

Toppen af isbjerget
Grønlandske politikere har også flere gange slået til lyd for, at Danmark skal presse hårdere på, for at få USA til at være med til at betale for oprydningen efter de mange amerikanske militære installationer fra Den Kolde Krigs tid, som står forladte rundt omkring i den sårbare grønlandske natur. Et oprydningsarbejde, som Danmark indtil videre er alene om at betale for. Der er dog så mange installationer med så mange efterladte olietønder og bilvrag, at de danske midler kun dækker toppen af isbjerget.

Oprydningsproblematikken står helt sikkert på den grønlandske landsstyreformands dagsorden ved mødet.

Høj som lav
Trumps møde er kulminationen på en stribe af amerikanske tilnærmelser med fokus på især Grønland. Den amerikanske ambassadør til Danmark og meget åbenlyse Trump-tilhænger Carla Sands har, siden hun kom til Danmark sidste år, brugt en meget stor del af sin tid i Grønland, hvor hun har mødtes med høj som lav. Landspolitikere, kommunale politikere, erhvervsfolk og almindelige grønlændere.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, var få timer fra at skulle have besøgt Grønlands hovedstad, Nuuk, i maj, da akutte problemer andre steder i verden tvang ham til at aflyse besøget. Umiddelbart efter annoncerede USA, at man for første gang siden 1953 etablerer en repræsentation i Nuuk. Et tiltag, som allerede er blevet effektueret.