Analyse af 
Andreas Krog

Bededags-billet stiller partier i forligs-dilemma

Regeringens krav om, at opbakning til afskaffelse af store bededag er adgangsbillet til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig, stiller SF og K i et stort dilemma. Som parter i det nationale forsvarskompromis var partierne ellers så godt som selvskrevne deltagere i det næste forsvarsforlig.

De konservatives formand Søren Pape Poulsen (t.v.), Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen (nr. to fra venstre), statsminister og formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen (i midten), SF's formand Pia Olsen Dyhr og de radikales daværende politiske leder Sofie Carsten Nielsen ved underskrivelsen af det nationale sikkerhedskompromis den 6. marts 2022.
De konservatives formand Søren Pape Poulsen (t.v.), Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen (nr. to fra venstre), statsminister og formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen (i midten), SF's formand Pia Olsen Dyhr og de radikales daværende politiske leder Sofie Carsten Nielsen ved underskrivelsen af det nationale sikkerhedskompromis den 6. marts 2022.Foto: Emil Helms / Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Skal vi virkelig stå udenfor det kommende forsvarsforlig og ikke have indflydelse på dansk forsvarspolitik de næste mange år?

Det er det spørgsmål de stiller sig selv hos SF og Konservative netop nu.

SVM-regeringen står nemlig benhårdt fast på, at store bededag skal sløjfes for at skaffe penge til at øge forsvarsbudgetterne. For overhovedet at kunne komme ind i forhandlingslokalet og fremlægge sine ønsker til et nyt forsvarsforlig for forsvarsminister Jakob Ellemann Jensen (V), så skal partierne senest fredag enten fremvise alternativ finansiering eller sluge afskaffelsen af den mere end 300 år gamle helligdag.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00