Dansk fregat skal være en del af fransk hangarskibsgruppe

SAMARBEJDE: Som led i det dansk-franske sikkerhedspolitiske samarbejde ønsker regeringen i foråret 2019 at udsende en dansk fregat til en fransk hangarskibsgruppe.

Foto: Forsvarsgalleriet
Andreas Krog

Når Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i næste uge kommer på statsbesøg i Danmark, vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) have en særlig velkomstgave. Løkke vil nemlig meddele Macron, at den danske regering ønsker at udsende en dansk fregat til en fransk hangarskibsgruppe i foråret 2019.

Udsendelsen sker på baggrund af en fransk invitation og skal være med til at udvikle Søværnets kapaciteter samt styrke danske og franske flådeenheders evne til at indgå i fælles operationer. 

Bidraget forventes udsendt til hangarskibsgruppen i tre til fire måneder fra foråret 2019 og vil hovedsageligt skulle opholde sig i Middelhavet og Det Indiske Ocean. For den danske fregat vil det primære formål med deployeringen være samtræning med de franske enheder samt øvrige partnere som for eksempel USA og Storbritannien. Den danske fregat vil samtidig få mandat til at indgå i det samlede forsvar af hangarskibsgruppen. 

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00