Debat: Sådan laver Trine Bramsen en vellykket håndbog i psykologisk forsvar

Censur og ytringsfrihed
Samtidigt betyder desinformation udnyttelse af vores presse- og ytringsfrihed. Hvis uskyldige stemples for at sprede desinformation, går det udover deres demokratiske rettigheder.

I start 2018 blev EU’s indsats mod russiske påvirkningskampagner anklaget for censur, da indsatsen tidligere fejlagtigt havde stemplet tre hollandske medier for at være desinformationsplatforme.

Dermed kan sådant et forsøg på at begrænse desinformation ende med, at vi udøver selvskade på vores demokrati, i stedet for at værne om det. Derfor bør ministerens første skridt være at åbne op for en diskussion om, hvad rammerne skal være for statens relation til civilsamfundet.

Bør staten stemple folk for at sprede desinformation, og hvad er bevisbyrden herfor? Og er dette en opgave for forsvarsministeren? Hvis ja, hvor i Forsvarsministeriet bør denne opgave så ligge? Hvilken rolle bør danske civilsamfundsaktører spille i udarbejdelsen af sådan en håndbog?

Gør ikke som Boris Johnson
Det næste trin bør være at afstemme sine forventninger. Som ministeren selv siger til Berlingske: ”Det eneste, det ikke må ende i, er, at den bare kommer til at stå på en hylde uden at blive brugt”. Strategier for at håndtere desinformation bør vær klare, tydelige og bygge på vores demokratiske værdisæt.

De bør sikre, at forhastede og kortsigtede beslutninger ikke ender med at forvolde støre skade end gavn og give påvirkningskampagnerne vind i sejlene. Et sådant eksempel er Boris Johnsons forhastede anklager mod Rusland over Skripal-mordet, der kom, inden de britiske myndigheder havde alle beviser på plads.

Anklagerne endte med at skade den britiske regerings forsøg på at bekæmpe de russiske desinformationskampagner. Skal håndbogen ikke ende på den hylde, er det vigtigt, at den følges op med undervisning og kriseøvelser på tværs af institutionelle skel, så testede kommunikationsstrategier ligger klar og vedligeholdes.

Men det afføder yderligere spørgsmål såsom: Hvor mange penge vil vi investere? Hvem er bedst egnet til at facilitere denne undervisning? Og er det kun myndigheder, der skal modtage undervisningen?

At Danmark begynder at tage whole-of-society-tilgangen til os og lægger stenene til et psykologisk forsvar er på mange måde positivt. Det kræver dog, at vi først tager de opklarende diskussioner om vores demokratiske samfund og om vores engagement.

-----------

Christiern Santos Rasmussen er tidligere videnskabelig assistent på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet og forfatter til den kommende rapport 'Informationspåvirkning som demokratisk udfordring: Desinformation, Danmark og tre præmisser for det liberale demokrati'.