Thomas Larsen: Det næste opgør mellem Venstre og Støjberg vil udfolde sig på den kommunale slagmark
Næste opgør mellem Venstre og Danmarksdemokraterne handler ikke om afhoppere på Christiansborg. Det vil handle om borgmesterposter og byrådspladser i landets kommuner, skriver Thomas Larsen.
Thomas Larsen
Politisk kommentatorHvem bliver den næste?
Sådan har spørgsmålet lydt på Christiansborg efter Mads Fugledes spring fra Venstre til Danmarksdemokraterne. Alle ved, at Inger Støjberg har nære relationer til andre Venstrefolk på Borgen. Det er også velkendt, at flere medlemmer af Venstres folketingsgruppe er kritiske overfor SVM-regeringen og er skeptiske overfor en CO2-afgift på landbruget.
Alligevel kan det vise sig, at folketingsgruppen forbliver rimelig intakt.
Flere af de Venstrefolk, som kunne være kandidater til et skifte, befinder sig i karrierens efterår. Andre og yngre kræfter ville have været mere fristet af et skifte, hvis Jakob Ellemann-Jensen fortsat var leder.
I folketingsgruppen ses Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose som to politikere, der spiller i en anden liga end forgængeren. Der er tiltro til, at de vil kæmpe indædt for at lande en CO2-afgift, som landbruget kan leve med. Og endelig køber de fleste argumentet om, at uden Venstre i regeringen ville en kommende CO2-afgift blive indført i en model, der ville ramme landbruget langt hårdere. Senest har økonomiminister, Stephanie Lose, fremhævet det budskab i et interview i Berlingske.
"Hvis ikke Venstre som et borgerligt parti i regeringen var med til at trække det hen over midten, ville vi formentlig have en regering baseret på røde mandater, der ville indføre en afgift, der bliver mindre balanceret end vores," sagde hun.
Indtil videre holder Venstres folketingsgruppe sammen om dette budskab, der appellerer til alle dem, der kender mekanismerne i magtens maskinrum, og som ved, hvad det betyder at sidde med omkring forhandlingsbordet.
Det giftige spørgsmål er, hvor meget og hvor længe den logik vil appellere til Venstres bagland?
Foreløbigt holder tillidsfolkene og partiforeningerne sig i ro. Og det gør de blandt andet i respekt for den nye V-ledelse, og fordi de stadig håber, at logikken vil holde. Men mange vil ikke desto mindre følge slutspillet om CO2-afgiften med tilbageholdt åndedræt.
I folketingsgruppen ses Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose som to politikere, der spiller i en anden liga end forgængeren.
Thomas Larsen
Ser vi frem, er det fra dette hårdt prøvede og skeptiske bagland, at der kan ske afskalninger og partihop – snarere end det vil ske fra folketingsgruppen.
Det er også i det lys, man skal se Inger Støjbergs to CO2-rallies 6. april på Kirkegaard ved Randers og 7. april på Æblehøjgaard i Svinninge. Med disse arrangementer kortslutter hun bevidst V-ledelsens politiske logik:
Mens Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose skal forsøge at balancere mellem hensynet til landbruget og klimaet samt mellem landet og byerne, har Inger Støjberg i stedet valgt en stenhård oppositionsrolle og droppet ethvert forsøg på at nå et kompromis. Hun siger fladt nej til en CO2-afgift og satser på at få en stor del af landet med sig.
Først når den kommende afgift er vedtaget, vil vi få svar på, hvordan V-ledelsen klarer balanceakten, ligesom vi vil få svar på, hvor vidt Inger Støjberg vinder eller isolerer sit parti.
Når resultatet er svært at forudse, skyldes det, at spørgsmål om kultur, identitet og sammenhængskraft er indlejret i konfrontationen mellem Venstre og Danmarksdemokraterne.
Mens V-toppen appellerer til, at vælgere og bagland skal følge logikken i den politiske analyse, se fordelen i at have del i regeringsmagten og dermed kunne lave en balanceret løsning, går Inger Støjberg efter at udstille Venstres løftebrud ved først at gå i regering med Socialdemokratiet og i næste omgang at lægge en CO2-afgift på landbruget, der efter hendes mening også vil skade mange landområder.
Kritikerne af Støjbergs rallies vil sige, at hun fuldstændig overser, at landbruget nødvendigvis må ændre kurs af hensyn til miljøet og klimaet.
Thomas Larsen
Dette lag i konflikten blev forleden dissekeret af Jeppe Bentzen fra dansk presses intellektuelle højborg – Weekendavisen. Han havde bidt mærke i, at Støjberg i en konkurrence på de sociale medier havde udlovet en aften på Restaurant Flammen i hendes selskab. Vinderen ville blive udtrukket blandt dem, der klistrer et mærkat med teksten "NEJ TAK TIL EN CO2-AFGIFT" på deres bil eller traktor. Han skrev:
"Få folkevalgte forstår deres målgruppe så indgående som Støjberg – hun har det, vi på Weekendavisen har kaldt Ingerspidsfornemmelse. Hun behøver hverken forklare sit valg af Flammen eller sit forsvar for landbruget – begge dele siger sig selv."
Mens Venstre ifølge Jeppe Bentzen vil påføre landbruget en CO2-afgift af hensyn til klimaet og fremtiden, har Støjberg øjnene rettet mod den virkelighed, som repræsenteres af Flammen, hvor kunder som minimum finder 15 slags kød og mindst tre bekendte at sludre med, som Jeppe Bentzen formulerede det.
Hvis Flammen blev lukningstruet, ville det udløse dyb bekymring, skrev han videre og trak dermed en direkte linje til landbrugserhvervet og landområderne.
Kritikerne af Støjbergs rallies vil omvendt sige, at hun fuldstændig overser, at landbruget nødvendigvis må ændre kurs af hensyn til miljøet og klimaet, ligesom erhvervet er tvunget til at udvikle bedre og mere bæredygtige forretningsmodeller.
De vil også argumentere for, at de mennesker, som vil miste deres job i landbruget på grund af en CO2-afgift, vil finde job andre steder.
Men sådan ser man ikke nødvendigvis på sagen i landbruget, på landet og i Venstres bagland. Og det er præcis derfor, at næste opgør mellem Venstre og Danmarksdemokraterne kan blive skelsættende. For det vil netop folde sig ud på landet.
Med hele 34 borgmestre er Venstre fortsat en kæmpe i det kommunale landskab, mens Danmarksdemokraterne kun er en lilleput med sine få tilløbne byrådspolitikere.
Står det til Støjberg, skal der ændres på den magtfordeling. Og med sine turneer, sin opbygning af en partiorganisation og sit blik på kommunalvalget til næste år, er hun i fuld gang med at forberede sig på netop dette opgør.