DIIS-forsker: Russisk formandskab kan bringe sikkerhedspolitik ind i Arktisk Råd

DEBAT: Når Rusland i foråret overtager formandskabet i Arktisk Råd, bliver det afgørende, om landet drager sikkerhedspolitik ind i Rådet. Russernes ageren vil vise, om landet vil bidrage konstruktivt til at løse problemerne i Arktis, skriver Ulrik Pram Gad.

Af Ulrik Pram Gad
Seniorforsker, DIIS

I maj 2021 overtager Rusland efter planen det roterende formandskab for Arktisk Råd. Måden, som Rusland griber den nye rolle an på, vil tydeliggøre, om og hvordan Rusland ønsker at bidrage konstruktivt til samarbejdet om at løse fælles problemer i Arktis.

Havde den amerikanske regering stået som de næste i køen til at lede Arktisk Råd, havde USA stået i en lignende situation efter Trumps og Pompeos omlægning af Arktis-politikken. Hér ville en ny Biden-administration have nemmere ved at ændre kurs.

Men nu er det Putin, der får roret og dermed chancen for at vise verden, at han formår at bidrage positivt til international regeringsførelse.

Ruslands formandskab vil i første omgang være defineret af, hvordan Rusland betoner de arktiske prioriteringer, som udgør rådets formelle dagsorden – men afgørende bliver, hvordan sikkerhedspolitikken håndteres på eller ved siden af dagsordenen.

Dagsorden med eller uden sikkerhedspolitik?
Centralt for det russiske formandskabs skæbne står beslutningen om, hvordan man vil agere i de nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis.

Først og fremmest må Rusland bestemme sig for, om man vil udnytte spotlightet til at sætte sikkerhedspolitik på dagsordenen for Arktisk Råd, eller om man vil fortsætte, hvad Arktis-forskere har kaldt "split-screen"-tilgangen: Fredeligt samarbejde i Arktisk Råd herovre – og sabelraslen derovre.

Oprindeligt var det en amerikansk betingelse ved grundlæggelsen af rådet, at sikkerhedspolitik ikke skulle indgå i arbejdet. Siden har det været fast procedure med den begrundelse, at sikkerhedspolitik på dagsordenen risikerer at forpurre samarbejdet om miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling.

Spørgsmålet er, om de sikkerhedspolitiske spændinger nu under alle omstændigheder er så store, at det konstruktive arbejde om low politics kan undgå at lide skade.

Kinesisk infrastruktur i Arktis
Beslutter Rusland at gamble med rådets arbejde ved at foreslå porteføljen udvidet til sikkerhedspolitik, ville imødekommenheden blandt rådets medlemmer måske være større, hvis initiativet tager udgangspunkt i en fællesnævner for de fleste af de arktiske stater: Ønsket om at begrænse Kinas infrastrukturelle fodfæste i Arktis.

Omvendt ville arktiske lokalbefolkninger – i Grønland og andetsteds – muligvis have den indvending, at kinesisk infrastruktur ville være bedre end ingen infrastruktur.

Et sikkerhedspolitisk initiativ indenfor rammerne af Arktisk Råd med Kina som afsæt ville derfor have bedre chancer, hvis det blev suppleret med en eller anden form for vestligt finansieret investeringsfacilitet. Resultatet kunne være et dobbelt spring fremad for Arktis: Både afspænding og bedre infrastruktur.

Vælger Rusland derimod den konservative kurs – at forsætte "split screen"-strategien – vil det formentlig være en forudsætning for succes, at man udenfor rådets møder og dagsorden tager initiativer, der i det mindste kan sælges som afspændende. Ellers er chancen for amerikansk velvilje indenfor rådet formentlig begrænset.

Summa summarum: Ønsker det russiske formandskab succes med "split screen"-modellen, må man dæmpe sin egen sabelraslen udenfor rådet og hjælpe amerikanerne til det samme.

Mere udvikling end bæredygtighed for Rusland
Uanset hvad Ruslands vælger at stille op med sikkerhedspolitikken i Arktis, er der formandskabs-prioriteringer indenfor rådets etablerede dagsorden, som kan spille godt eller dårligt sammen med Grønlands og Danmarks prioriteringer.

I rådets arbejde med bæredygtig udvikling har Rusland generelt holdt fokus på "udvikling", mens fortolkningen af "bæredygtighed" mest har haft opmærksomhed på "økonomisk bæredygtighed".

Er der tre, der har stået sammen, når det gælder udvinding af fossile brændstoffer i Arktis, har det været Putin, Trump og den Siumut-ledede regering i Grønland.

Men hvis Rusland skal have held med at sælge et billede af sig selv som bæredygtige forvaltere af arktiske leveforhold og omgivelser, må der også tages grønne initiativer.

Ét vigtigt område, hvor det russiske formandskab kunne signalere en grøn prioritering, kunne være HFO-problematikken, hvor også Grønland har efterspurgt ensartede vilkår og højere miljøstandarter i hele Arktis.

De oprindelige folk
På samme måde risikerer inddragelsen af rådets permanente deltagere – der repræsenterer de oprindelige folk i Arktis – at blive en alvorlig snubletråd for det russiske formandskab.

Oprindelige folks deltagelse og viden bidrager afgørende til Arktisk Råds legitimitet. Den russiske regerings forsøg på at forvandle paraplyorganisationen for de oprindelige folk i russisk Arktis, Raipon, fra ngo til regeringsorgan er en udfordring for, at et russisk formandskab kan fremstå troværdigt.

De russiske myndigheder krævede den tidligere inkarnation af Raipon lukket med den begrundelse, at ngo'en havde forbrudt sig mod lovgivning rettet mod regeringskritikere.

Selvom det lykkedes ngo'en at fortsætte sine aktiviteter, vækker suspenderingen af organisationen tidligere tiders skepsis hos de øvrige oprindelige folks organisationer – også i Grønland.

Troværdigt lederskab kræver transparens
Tættere på sikkerhedsdagsordenen vil Grønland og Danmark med kyshånd byde nye initiativer om stærkere samarbejde om forureningsbekæmpelse, SAR (search and rescue) og andre kystvagtsopgaver velkomne.

Men for at sikre et troværdigt lederskab af det felt må Rusland udvise transparens i praksis; principper på papir gør det ikke alene. Så også hér er det russisk handlekraft udenfor mødelokalerne, der skal til for at give legitimitet i formandsstolen.

I udgangspunktet ændrer det kommende russiske formandskab i Arktisk Råd ikke de grundlæggende problemstillinger, som de arktiske stater og folk står overfor. Men det russiske formandskab vil være både en udfordring og en mulighed – for både Rusland og for de øvrige arktiske aktører.

Den måde, som Rusland vælger at varetage sin rolle næste to år, kan blive afgørende for, om samarbejdet i Arktisk får lov at fortsætte i fred for sikkerhedspolitiske spændinger. 

Forrige artikel Orlogskaptajn: Søværnet beskytter kritisk infrastruktur og skal prioriteres Orlogskaptajn: Søværnet beskytter kritisk infrastruktur og skal prioriteres Næste artikel DIIS-forsker: Her er de store forskelle på Biden og Trumps tilgang til Mellemøsten DIIS-forsker: Her er de store forskelle på Biden og Trumps tilgang til Mellemøsten
Ny aftale sikrer nye redningshelikoptere i Grønland

Ny aftale sikrer nye redningshelikoptere i Grønland

UNDSÆTNING: Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har indgået en ny aftale, der sikrer helikopterberedskabet i Grønland de næste 12 år. Det er Air Greenland A/S, der skal stå for driften.