Ekspert: Befolkningen vil blive generet, når Danmark skruer op for Nato-støtte

Danmark skal i fremtiden i langt større grad end i dag huse udenlandske tropper og materiel. Det betyder, at danskerne skal vænne sig til, at kampvogne og jagerfly vil fylde mere i landskabet og blandt andet støje mere i fremtiden, vurderer en ekspert. Miljøregler vil dog ikke blive sat ud af kraft, forsikrer forsvarsministeren.

Amerikanske panserkøretøjer på Esbjerg Havn i april 2022.
Amerikanske panserkøretøjer på Esbjerg Havn i april 2022.Foto: Magnus Terp / Forsvarsgalleriet
Andreas Krog

Hvis den kølige relation mellem Nato og Rusland bliver afløst af varm krig i Østersøregionen, så skal Danmark være i stand til både at tage imod og ikke mindst beskytte de hovedsageligt amerikanske soldater, der vil strømme til landet og bruge Jylland som opmarchområde, inden de eksempelvis fortsætter østpå til de baltiske lande.

Derfor underskrev forsvarsminister Morten Bødskov (S) i starten af denne uge en koordinationsaftale med en række partnere om at udbygge Esbjerg Havn, så havnen kan rumme det behov, Danmarks Nato-allierede har, når de bruger havnen som transithavn.

Går hul på posen

Krigen i Ukraine og det tilspidsede forhold mellem Vesten og Rusland betyder nemlig, at Danmark skal være i stand til at modtage markant flere NATO-styrker og materiel på kortere tid, end det tidligere har været planen.

Derfor bliver Forsvaret nu inddraget i det konkrete arbejde med at planlægge en storstilet udvidelse af Esbjerg Havn. Udvidelsen består af en uddybning af sejlrenden ind til havnen og etablering af mere end 500.000 kvadratmeter havneanlæg, som i fredstid hovedsageligt skal bruges til at udskibe havvindmøller.

Men hvis der ”går hul på posen” og det bliver nødvendigt at tilkalde kavaleriet fra USA, så skal de store transportskibe kunne lægge til kaj i Esbjerg og losse soldater og pansrede køretøjer af.

Markant bidragsyder

Havnen har en god størrelse og beliggenhed ud mod Vesterhavet og er tæt placeret ved jernbane- og motorvejsnet og lufthavnen. Derudover ligger havnen tæt ved Oksbøl øvelsesterræn.

”I den nye sikkerhedspoliske situation bliver Danmark betragtet som en markant bidragsyder. Projektet i Esbjerg Havn kræver et stærkt samarbejde på tværs af ministeriet og vores partnere, og derfor er jeg glad for, at vi i dag kan underskrive denne koordinationsaftale. Aftalen er et udtryk for projektets betydning for Danmark og for lokalområdet i Esbjerg. Vi kommer til at arbejde tæt sammen for at komme i mål,” siger forsvarsminister Morten Bødskov.

En lille forsmag

Den såkaldte værtsnationstøtte, som Danmark forventes at kunne yde, vil dog bestå af meget andet end kajanlæg og en dyb sejlrende.

”Udvidelsen af havnen i Esbjerg er bare en lille forsmag. Vi skal eksempelvis i langt højere grad end i dag forventeligt have en totalforsvarsstyrke, der kan indsættes til bevogtning og sikring af kritisk infrastruktur i hele Danmark,” pointerer militæranalytiker Alexander Høgsberg Tetzlaff fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet og fortsætter:

”Det bliver også en udfordring, at man i langt højere grad end i dag kommer til at lægge beslag på dansk territorium til militære øvelser og militært grej, som kommer til at genere befolkningen i langt større grad end tidligere.”

Amerikanske soldater

I midten af februar, før Rusland angreb Ukraine, løftede den danske regering sløret for, at man lige nu forhandler med USA om at indgå en aftale, der skal give det amerikanske forsvar mulighed for at udstationere soldater og tungt grej samt kampfly og krigsskibe på dansk territorium mere eller mindre permanent.

Og det kommer den almindelige befolkning sandsynligvis også til at kunne mærke.

”Hvis vi også skal huse 3-4 gange flere amerikanske kampfly end vi selv har i dag, så kan debatten omkring støj komme til at bluse op igen,” siger Alexander Høgsberg Tetzlaff med henvisning til den debat, der rasede for et par år siden omkring støjen fra Flyvevåbnets nye F-35 kampfly.

Forsvarsminister Morten Bødskov forsikrer dog, at de almindelige regler om støjgener og miljøpåvirkning ikke bliver sat ud af kraft i den nationale sikkerheds navn.

"Der er den lovgivning, der er. Den skal selvfølgelig følges. Når man skal udvide sejlrenden, så er der høringsfrister og regler for involvering af lokalsamfund. Det samme gælder, når du placerer F-35'ere på Skrydstrup. Forsvaret er en del af Danmark. Og derfor skal Forsvarets installationer selvfølgelig også være en del af Danmark på det lovgivningsmæssige grundlag, der nu en gang er," fastslår Morten Bødskov.

Ikke tænkt totalforsvar i 20 år 

Selvom Danmark er forpligtet til at kunne beskytte Nato-tropperne i en krisesituation, så er man milevidt fra at kunne leve op til målsætningen. Det var konklusionen i en rapport fra Københavns Universitets Center for Militære Studier (CMS) i marts sidste år.

Ifølge rapportens forfatter, daværende militæranalytiker ved Center for Militære Studier Torben Toftgaard Engen, er det blandt andet nødvendigt at organisere totalforsvarsstyrken bedre og mere effektivt, end tilfældet er i dag. Styrken skal blandt andet kunne bevogte de installationer, som huser de tilrejsende soldater.

”Vi har ikke tænkt totalforsvar i de sidste 20 år, fordi vi har været fokuseret på internationale missioner. Konsekvensen er, at forsvaret simpelthen har aflært sig evnen til at yde værtsnationsstøtte. Det er et stort problem, fordi vi i dag står over for et trusselsbillede, der minder mere om Den Kolde Krig end om de sidste 25 års internationale missioner på Balkan og i Mellemøsten,” sagde Torben Toftgaard Engen dengang til Altinget.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

0:000:00