Atlantsammenslutningen før Nato-topmøde: Mette Frederiksen vil opleve et tydeligt og følbart pres

Nato-topmødet i Bruxelles er en lettelsens topmøde, hvor skyggen fra USA's forhenværende præsident, Donald Trump, næsten er væk.

Den nye præsident, Joe Biden, var det ønskede valg for hovedparten af Natos europæiske partnere. Imidlertid skal man ikke glemme, at Biden taler pænere end Trump, men har delvis samme dagsorden: Forsvarsbudgetterne skal styrkes, så Natos stater kan forsvare sig selv, Kina er den store amerikanske udfordring, og ikke mindst tænker Biden også USA først. Det giver lidt udfordringer for Danmark og resten af Nato.

Meget vigtig for Nato er at styrke alliancens afskrækkelse og forsvar. Derfor ser Nato i disse år på "cash, capabilities og commitments".

Hvor mange penge bruger man? Hvilke og hvor mange kapaciteter har man (er de relevante), og endelig, om man er engageret. Danmark har i mange år leveret på engagement i internationale operationer – men vi leverer ikke nok på de to andre c'er: Cash og capabilities.

Budgettet er for lavt

Danmark er en stærk Nato-allieret, og vi har igennem mange år leveret vigtige militære bidrag.

Generelt er der i Nato en stor respekt for de danske militære bidrag til Natos missioner og andre militære operationer ude i verden. Lige nu er vi særligt til stede i Irak, hvor vi leder Nato Mission Iraq (NMI), der løfter en opgave med at uddanne irakisk militær og sikkerhedsstyrker.

På trods af det danske engagement står Danmark med en række problemer. Helt basalt set så bruger Danmark ikke nok penge på forsvar.

Danmark når højst 1,5 procent af BNP i forsvarsudgifter i 2024. Det er for lidt i henhold til Nato-beslutningen på topmødet i Wales i 2014, hvor man lovede hinanden at nå to procent af BNP.

Mange danske forsvarsministre har siden da talt om, at der i teksten står, at man stræber hen imod de to procent. Ligegyldigt hvad opfattes Danmark her som fodslæbende, og statsminister Mette Frederiksen (S) vil opleve et meget tydeligt og følbart pres for at øge forsvarsudgifterne. Konklusionen er, at det er ikke længere nok at levere i internationale operationer. 

Nato-topmødet i Bruxelles vil for statsminister Mette Frederiksen blive en blandet fornøjelse

Lars Bangert Struwe
Generalsekretær, Atlantsammenslutningen

Danmark er foran på cybersikkerheden

I Danmark har man haft fokus på artikel fem i Nato-traktaten. Den såkaldte musketered, hvor man lover at komme hinanden til hjælp i tilfælde af angreb. 

Imidlertid ser man i disse år mere og mere også på artikel tre. I denne artikel står der, at man skal "gennem stadig og effektiv selvhjælp og gensidig hjælp opretholde og udvikle deres individuelle og kollektive evne til at imødegå væbnet angreb".

Det betyder, at man til en vis grad selv skal kunne forsvare sig selv. Hvor meget er klart til diskussion. På dette topmøde kommer det også til at handle om, hvor modstandsdygtigt de enkelte stater er ikke kun militært, men også civilt.

Covid-19 har vist behovet for en generel beredskabstankegang i Nato-staterne, og derfor vil der blive lagt vægt i fremtiden på resiliens.

Man ønsker, at de enkelte Nato-stater kan modstå chok langt bedre end i dag. Her skal man opbygge stærkere strukturer i det civile samfund. Der skal være fokus på kritisk infrastruktur.

Det er en ting, som vi er begyndt på i Danmark med for eksempel skabelsen af Styrelsen for Forsyningssikkerhed og de nyeste tiltag på cyberområdet. Her går det godt for Danmark i forhold til Nato. 

Det vil tage 180 dage at få den danske brigade på plads. Det er simpelthen for langsomt

Lars Bangert Struwe
Generalsekretær, Atlantsammenslutningen

En blandet fornøjelse

Imidlertid ønsker man også i Nato at styrke afskrækkelse og forsvar, hvor udviklingen fra 2014 og frem skal øges. Det betyder hurtigere reaktion og større styrker. Desværre består Danmark ikke Nato Defence Planning Capability Review – og det er ikke godt.

Samtidigt vækker det opsigt, at det danske forsvar ikke har et højt nok beredskab. Særligt hærens brigade er man bekymret over. Den kommer ikke til at være klar i 2024, og så vil den have en reaktionstid på 180 dage. Det betyder, at det vil tage 180 dage at få brigaden på plads. Det er simpelthen for langsomt.

Det giver Danmark problemer, at vi her ikke synes at levere nok på afskrækkelse og beredskab. Fra dansk side ønsker vi, at vores indsats i Arktis vejes med i vores generelle Nato-indsats. Det kan give bagslag, da vi ikke leverer særligt meget i Arktis, og har været fodslæbende med gennemførelse af tiltag i Arktis. I juni 2016 fremlagde Forsvaret den arktiske analyse, men en masse af tiltagene er først nu ved at blive realiseret.

Nato-topmødet i Bruxelles vil for statsminister Mette Frederiksen derfor blive en blandet fornøjelse med positive input om vores engagement i Irak, vores store indsats på cyberområdet, men også mindre positive input om både størrelsen på vores forsvarsbudget og vores forsvarsparathed.

Det store spørgsmål bliver, om der efter topmødet kommer et øget danske fokus på forsvaret – og ikke mindst øgede budgetter. Det sker så næppe i særlig stor grad, da forsvar nærmest intet betyder hverken hos Finansministeriet eller i den bredde befolkning.