F-16-flyenes pensionering udskydes

UDFASNING: De aldrende danske F-16-fly får udskudt deres pensionering fra 2024 til 2025. Det skyldes en forsinkelse i opførslen af de hangarer, som skal huse F-16-flyenes afløsere.

Foto: Forsvarskommandoen
Andreas Krog

De i dag op til 38 år gamle danske F-16-kampfly kommer til at flyve længere, end det indtil nu har været planen. Det fremgår af en orientering om Danmarks anskaffelse af nye kampfly, som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen tirsdag eftermiddag sendte til Folketingets Forsvarsudvalg.

Siden 2012 har man i Forsvaret og Forsvarsministeriet arbejdet med en plan, der hed, at F-16-flyene skulle udfases i 2024, når man havde modtaget tilstrækkeligt med eksemplarer af F-16-flyenes afløser. Men en forsinkelse i opførslen af det byggeri, som skal huse de nye F-35-kampfly, betyder, at det bliver nødvendigt at holde F-16-flyene på vingerne i omkring seks måneder længere end oprindeligt planlagt. Simpelthen fordi man udskyder leveringen af de nye F-35-fly fra USA til Flyvestation Skrydstrup. Dermed er det ikke slut med F-16-fly i dansk luftrum før 2025.

"Som bekendt valgte vi i foråret at flytte placeringen af F-35-komplekset til den sydvestlige del af Flyvestation Skrydstrup for at mindske generne fra terminalstøjen mest muligt. Den ændrede placering indebærer en forsinkelse af byggeriet, hvorfor hangarkomplekset ikke vil kunne blive klar til at modtage de første fly i ultimo 2022 som hidtil planlagt. I foråret forventede vi at løse dette ved at modtage de første fly i udlandet hos en af vores F-35-partnere," skriver Claus Hjort Frederiksen i notatet til Forsvarsudvalget og fortsætter:

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00