Første 100 dage: Genbrug og ubeslutsomhed

ANALYSE: Den nye S-regerings største forsvars- og sikkerhedspolitiske bedrift de første 100 dage har været at lancere allerede planlagte militære indsatser igen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ved præsentationen af de militære bidrag 6. september.
Statsminister Mette Frederiksen (S) ved præsentationen af de militære bidrag 6. september.Foto: Christian Vilmann / Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Den nye socialdemokratiske mindretalsregering under Mette Frederiksens (S) ledelse kaldte det selv et udtryk for, at den vil føre en mere ambitiøs og aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, end den forrige VLAK-regering havde gjort. Men i realiteten er hovedparten af de militære initiativer, som med brask og bram blev præsenteret på et pressemøde i Statsministeriets spejlsal en fredag eftermiddag, initiativer, som allerede er blevet annonceret under VLAK-regeringen eller indgår i for længst aftalte rotationsordninger.

Eneste nye initiativ var et hold på 14 kirurger til et amerikansk militærhospital i Syrien. Og her var det nye reelt kun, at kirurgerne skal ind i selve Syrien. Et andet hold var nemlig fra oktober 2018 til april 2019 i Irak på grænsen til Syrien. Og kirurgerne er et meget mindre krigerisk bidrag end det, som amerikanerne angiveligt havde bedt om. De så nemlig gerne, at vi stillede med specialstyrker.

Det valgte vi så ikke at gøre, ligesom regeringen stadig er i tænkeboks med hensyn til at sende en fregat til Hormuzstrædet, sådan som amerikanerne også godt kunne tænke sig.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00