Forsvaret får manual for cyberkrig

KRIG: Som det første land i verden ud over USA har Danmark fået en doktrin for militæroperationer i cyberspace.

Foto: Ritzau/Finn Frandsen
Andreas Krog
Fakta
Cyberangreb
Når Forsvaret og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) planlægger et cyberangreb, skal risikoen for utilsigtede følgeskader vurderes og afvejes på samme måde, som når Forsvaret indsætter andre mere traditionelle militære kapaciteter.


Et cyberangreb til støtte for en militær operation vil være designet til den konkrete opgave ud fra den ønskede militære effekt og de rammer, der er opstillet. Derfor har FE behov for tid til forberedelse og indhentning af informationer om målet.

Et cyberangreb går ud på at ramme en modstander gennem dennes digitale infrastruktur. Afhængigt af hvad Forsvaret ønsker at opnå, kan virkningen af et cyberangreb være midlertidig eller varig og medføre begrænset eller omfattende skade. Derfor kan modstanderen i nogle tilfælde ikke undgå at opdage, at et cyberangreb har været gennemført og i andre tilfælde have meget svært ved at opdage det.

Kilde: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2017-2018.

Forsvaret udgav i starten af september ”Forsvarets Værnsfælles Doktrin for Militære Cyberspaceoperationer”. Det er ikke bare den første og eneste offentliggjorte doktrin for militære cyberspaceoperationer ud over USA’s, men samtidig også Danmarks første nationale værnsfælles doktrin. Den beskriver, hvordan militære aktiviteter i cyberspace kan indgå på lige fod med Forsvarets øvrige aktiviteter på land, i luften og til søs.

Doktrinen fremlægger og definerer både et fælles sprog og forståelse for cyberspaceoperationer, hvormed den bidrager til at normalisere begrebet ”cyberspaceoperationer”. Formålet med doktrinens principper og normalisering af begrebet er, at Forsvaret også i fremtiden kan løse sine opgaver effektivt og opnå militære fordele i cyberspace.

Bedre rustet
Øget digitalisering og afhængighed af netværksbaserede systemer har i stigende grad medført, at aktiviteter i cyberspace kan påvirke et samfund på samme måde som aktiviteter i de fysiske kamprum. Med en Værnsfælles Doktrin for Militære Cyberspaceoperation forventer Forsvaret at være bedre rustet til at imødegå trusler i og udnytte potentialet af cyberspace.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00