Forsvarets Efterretningstjeneste: Rusland klar til at påvirke dansk valg

SIKKERHED: Forberedelserne er gjort, så Rusland med kort eller uden varsel kan påvirke en dansk valgkamp. Det siger Forsvarets Efterretningstjeneste, som netop har fremlagt sin årlige vurdering af de største trusler mod Danmark. Nu skal folketingspolitikerne guides til at undgå russisk påvirkning.

Det russiske styre er dygtigt til at tilpasse sig det enkelte lands lokale forhold, når det vil påvirke en debat eller beslutningsproces, siger Forsvarets Efterretningstjeneste. Men der er ikke konkrete eksempler på deciderede kampagner mod Danmark endnu. Her er præsident Putin på statsbesøg i Danmark i 2011.
Det russiske styre er dygtigt til at tilpasse sig det enkelte lands lokale forhold, når det vil påvirke en debat eller beslutningsproces, siger Forsvarets Efterretningstjeneste. Men der er ikke konkrete eksempler på deciderede kampagner mod Danmark endnu. Her er præsident Putin på statsbesøg i Danmark i 2011. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Der har allerede været tegn på "russisk interesse" i at påvirke dansk politik, og russerne er klar til at kunne køre en såkaldt påvirkningskampagne mod Danmark med kort eller helt uden varsel.

Det er en af konklusionerne i den årlige vurdering af udenlandske trusler mod Danmark, som Forsvarets Efterretningstjeneste offentliggjorde tirsdag. Her advarer tjenesten om, at det især kan blive aktuelt i den kommende valgkamp op til folketingsvalget.

"Det er meget sandsynligt, at Rusland vil kunne målrette og tilpasse påvirkningskampagner mod Danmark – det har vi set forberedelserne på. Og de vil kunne målrette dem, så de fokuserer på politiske problemstillinger, der har en vis klangbund i offentligheden, for eksempel immigration og forholdet til EU," sagde analysechef i Forsvarets Efterretningstjeneste Peter Dahl Thruelsen ved et pressemøde.

Han uddybede, at man endnu ikke har set "store kampagner" mod Danmark i den forstand, at de både kan spores tilbage til en statslig myndighed i Rusland, og at der har været et klart mål om at påvirke et internt dansk spørgsmål.

Fakta
Her er de største trusler mod Danmark

Forsvarets Efterretningstjeneste fokuserer især på disse trusler i den årlige risikovurdering:

Cyberangreb
  • Cybertruslen mod Danmark er meget høj.
  • Angrebene rammer især danske myndigheder, men også virksomheder og borgere.
  • Formålet med cyberangrebene er først og fremmest spionage, men også økonomisk berigelse og påvirkning af den politiske dagsorden.
  • Rusland, Kina, Iran og Nordkorea bliver nævnt som væsentlige spillere.
Rusland
  • Ruslands påvirkningskampagner er en stigende trussel mod Vesten og Danmark.
  • Rusland vil undergrave forestillingen om objektiv sandhed og derved underminere vestlige politikeres og myndigheders troværdighed. Det skal skabe bedre betingelser for, at Rusland kan præge dagsordenen med egne synspunkter.
  • Det er dog usandsynligt, at Rusland med vilje vil tage militære initiativer, der medfører høj risiko for en direkte militær konflikt med Nato, der står samlet.
  • Rusland vil i en krisesituation kunne true Nato's styrker i de tre baltiske lande og vil kunne gøre det vanskeligt for Nato at forstærke landene. Det vil være vanskeligt at forudse Ruslands handlinger i eskalerende kriser i Østersøregionen.
Terrorisme
  • Truslen mod Vesten fra islamistisk terrorisme er fortsat alvorlig.
  • Al-Qaeda har fået ro til at ruste sig i de senere år, hvor der har været mere fokus på ISIL.
  • Begge organisationer har stadig ambition om at gennemføre terrorhandlinger, men ISIL er blevet kraftigt svækket.
  • Den primære terrortrussel kommer i dag fra enkeltpersoner og mindre netværk.
  • Hjemvendte fremmedkrigere udgør også fortsat en særlig trussel.
  • I 2018 er der gennemført færre terrorangreb i Vesten end i de foregående år. Men antallet af afværgede angreb er fortsat på et højt niveau. 


Kilde: Efterretningsmæssig Risikovurdering 2018

Men der har været en tydelig russisk interesse i at påvirke den danske debat og beslutningsproces om Nordstream 2, altså den russiske gasrørsledning, som skal gå fra Rusland til Tyskland. Den skal gå gennem Østersøen og vil passere gennem dansk farvand undervejs.

Politikere skal guides til at undgå russisk påvirkning
Udsigten til at have Putin med som blind deltager i en dansk valgkamp, har fået regeringen til at tage 11 initiativer imod udenlandsk påvirkning.

De vil kunne målrette (kampagnerne, red.), så de fokuserer på politiske problemstillinger, der har en vis klangbund i offentligheden, for eksempel immigration og forholdet til EU.

Peter Dahl Thruelsen, Analysechef i Forsvarets Efterretningstjeneste

Ét af dem er, at alle opstillingsberettigede partier får Forsvarets Efterretningstjeneste ud og give en guide til, hvad politikerne skal være opmærksomme på.

Og det handler ikke om, at de ikke må mødes med folk fra den russiske ambassade, men at de skal have antennerne ude og bevare en sund skepsis over for budskaber og informationer frem mod valget.

"For den enkelte folketingspolitiker, som også lever af at være i kontakt med folk og modtage indtryk, kan det være et vanskeligt farvand at manøvrere i," sagde FE-chef Lars Findsen ved pressemødet.

Han lovede at dele relevante informationer med politikerne, så længe det ikke går ud over tjenestens hemmelige arbejde.

"Bliver vi opmærksom på, at nogen er genstand for noget mere orkestreret fra en fremmed aktørs side, vil vi gå så langt, vi kan, for at bringe de oplysninger videre," sagde han.

I rapporten om de forskellige trusler mod Danmarks sikkerhed bliver nogle af de russiske påvirkningsmetoder ridset op:

For eksempel falske internet-trolls, der kritiserer personer på sociale medier, automatiserede falske profiler på sociale medier, der spreder bestemte politiske budskaber, og personlige kontakter til beslutningstagere, ofte gennem vestlige mellemmænd.

Rusland vil ødelægge europæernes idé om, at der er en objektiv sandhed
Men hvorfor skulle Putin-styret gide at bruge tid og kræfter på at påvirke den politiske debat og beslutningsproces i et lille land som Danmark?

Det er der to gode grunde til, forklarede øverste chef, Lars Findsen, og hans analysechef:

For det første, fordi vi i flere sammenhænge bliver set som "en aktør for amerikanske synspunkter", altså en slags vedhæng til USA.

Og fordi Ruslands langsigtede mål med at påvirke Vesten er, "at lave rav i den", at styrke den splittelse, der er i USA og Europa, og at "udstille et Vesten i forfald".

Det er både en god historie for Putin at kunne sælge hjemme i Rusland, og det giver Rusland bedre muligheder for at gå ind og påvirke beslutningsprocesser i vestlige lande.

"Alle stater forsøger jo at skabe god grobund for deres udenrigspolitik, men det, der adskiller de russiske kampagner, er, at der er et meget klart fokus på at skabe omvæltninger i andre stater. Altså at forstyrre den politiske debat og ødelægge idéen om en objektiv sandhed. De vil løbende prøve at skabe en opfattelse af, at man aldrig rigtig kan stole på, hvad nogen siger," forklarede Peter Dahl Thruelsen.

Dokumentation

Sådan påvirker Rusland vestlige lande

Russerne bruger disse redskaber for at påvirke den interne politiske debat og beslutningsproces i vestlige lande:

• Informationskampagner fra russiske statskontrollerede medier rettet mod et vestligt publikum
• Russisk-kontrollerede falske internet-trolls, som kritiserer personer på sociale medier
• Bots – det vil sige automatiserede falske profiler på sociale medier designet til at sprede ønskede budskaber
• Formidling af indhold og kontakter via tænketanke og forskningsinstitutioner
• Personlige kontakter til beslutningstagere og meningsdannere, ofte gennem vestlige mellemmænd
• Russiske efterretningstjenesters forsøg på at rekruttere vestlige meningsdannere
• Hacking og selektiv offentliggørelse af informationer
• Offensive efterretningsoperationer

Kilde: Efterretningsmæssig Risikovurdering 2018


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Findsen

Chef, Forsvarets Efterretningstjeneste (hjemsendt), fhv. departementschef, Forsvarsministeriet 2007-15
cand.jur. (Københavns Uni. 1990)

Vladimir Putin

Præsident, Rusland
jurist (Sankt Petersborgs Statsuniversitet)