Kronik

Forsvarsanalytiker: Derfor skal vi genoverveje, hvad Nato er og skal være

KRONIK: Natos virke må vurderes på ny. Det skyldes blandt andet de ændrede amerikanske politiske prioriteringer og Tyrkiets aggressive aktion i det nordlige Syrien. Selvom topmødet i London ikke aflivede Nato, er der stadig meget på spil, skriver Preben Bonnén.

Det var måske ikke tilfældigt, at Donald Trump forinden topmødet i London havde inviteret Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, til møde, mener Preben Bonnén.
Det var måske ikke tilfældigt, at Donald Trump forinden topmødet i London havde inviteret Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, til møde, mener Preben Bonnén.Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Preben Bonnén
Politisk faglig chef, Nordic dialogue

Så fandt ikke Nato, men Nato-topmødet i går sin afslutning, hvor alliancens 29 medlemslande var samlet i London for at fejre en alliance, som måske har overlevet sig selv.

Ikke desto mindre gjorde man meget ud af at fremhæve og rose alliancens succes og det fortsatte behov for det transatlantiske samarbejde i en stadig mere urolig verden.

Alligevel, og selvom Nato er den alliance i historien, som har flest år på bagen, så er det ikke alt, som er fryd og gammen, hvilket den franske præsident, Emmanuel Macron, allerede lod forstå i sidste måneds interview med tidsskriftsmagasinet The Economist. I direkte og utvetydige vendinger fik han udtrykt sin frustration omkring Nato-samarbejdet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

De nye omstændigheder
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har efterladt tvivl om Artikel 5 i Washington-Traktaten, og han har dermed ditto sået tvivl om, hvorvidt og/eller i hvilken udstrækning de europæiske allierede kan forlade sig på amerikansk bistand i tilfælde af en krise eller et væbnet angreb på et eller flere medlemslande.

Tyrkiet har uden om Nato sat europæiske interesser på spil i en ukoordineret og aggressiv aktion i den nordlige del af Syrien mod kurderne og indkøbt russisk materiel og udstyr til egne væbnede styrker, der ikke er kompatibelt med Nato-standarder, og som kan kompromittere andre medlemslandes forsvar.

De nye omstændigheder betyder, at Natos virke må vurderes på ny, ikke mindst og især med henvisning til de ændrede amerikanske politiske prioriteringer. 

Preben Bonnén
Politisk faglig chef, Nordic dialogue

Om man vil det eller ikke, så er det virkeligheden, vi må forholde os til. De nye omstændigheder betyder, at Natos virke må vurderes på ny, ikke mindst og især med henvisning til de ændrede amerikanske politiske prioriteringer.

Derfor må vi genoverveje, hvad Nato er og skal være for en størrelse, som Emmanuel Macron udtrykker det.

Macron står ikke alene
Tidspunktet for offentliggørelsen af interviewet med Emmanuel Macron var nok ikke nogen tilfældighed, men valgt med omhyggelighed, ligesom den franske præsident ikke overraskende tog netop de selvsamme spørgsmål op under de to dages lange topmødeaktiviteter i London med sine transatlantiske allierede i almindelighed og europæerne i særdeleshed.

Skal man tro på Emmanuel Macron, så har vi i Europa et stort og tiltagende problem.

Hvis Europa ikke kan finde ud af at betragte sig selv som en geopolitisk magt, så vil Europa som politisk aktør ganske enkelt forsvinde fra verdenskortet, som han udtrykte det i sit meget direkte og utvetydige interview til The Economist.

At Emmanuel Macron ikke står alene med sit synspunkt og sin diagnose af et Nato som “hjernedødt”, er løbende og indtil flere gange blevet bekræftet, herunder af den tyske forbundskansler Angela Merkel, omend hun ikke på noget tidspunkt har været lige så direkte i sin udtryksform som den franske præsident.

Den diplomatiske generalsekretær
Det er måske derfor heller ikke nogen tilfældighed, at Donald Trump forinden topmødet i London havde inviteret Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, til møde i Det Hvide Hus.

Her gik drøftelserne blandt andet på, hvordan man kunne sikre en bedre arbejdsdeling mellem USA og de europæiske allierede.

Ej heller var det nogen tilfældighed, at Jens Stoltenberg ligeledes og forinden var på høflighedsvisit hos den franske præsident i Élysée-palæet, hvor han på diplomatisk vis skulle udtrykke forståelse for de franske bekymringer og samtidig tage afstand fra selvsamme.

At den norske generalsekretær har haft travlt med at få sine allierede til at tale pænt til, med og om hinanden, var også at konstatere i hans diplomatiske udtryksform om Tyrkiet, som han kaldte en vigtig og strategisk allieret, omend den tyrkiske præsident ikke selv har gjort noget for at skåne Nato op til topmødet.

Meget på spil for Nato
Selvom topmødet i London ikke fik aflivet Nato, så er der meget på spil for den snart 70 år gamle alliance, som lykkedes med at overleve Den Kolde Krig og efterfølgende genopfinde sig selv med sin humanitære indgriben på Balkan og i Libyen. Sidstnævnte var en prøvelse for Nato og den alliance, som blev født og fremstillet som en forsvarsalliance.

De usikre og urolige tider betyder, at man på ny i Nato-landene er ved at genopruste og omstille de forskellige landes væbnede styrker til det, de var engang, nemlig et territorialt forsvar.

Selvom konturerne af en klart defineret fjende og en klar defineret front, som i de gamle dage under Den Kolde Krig, er ved at tegne sig, så bliver det ikke en ligetil eller nem opgave for Nato at genfinde sit gamle ståsted.

Læs også

Nato-krise overskygger andre dagsordenener
Ligesom briterne med deres Brexit tager næsten al opmærksomhed fra andre dagsordener i EU, så vil krisen i Nato mellem på den ene side USA og Donald Trump og på den anden side Europa og Emmanuel Macron med flere komme til at overskygge mange andre vigtige dagsordener i Nato.

Med andre ord: Hvor Nato kan rose sig af at have ageret succesfuldt bolværk under Den Kolde Krig mod invasion fra Sovjetunionen og dens allierede i Warszawapagten og efterfølgende med held og dygtighed fik indrømmet sig selv en ny og anderledes rolle med sin humanitære indgriben på Balkan og i Libyen, så tegner fremtiden noget mere uforudsigelig for den snart 70 år gamle alliance.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00