Anmeldelse af 
Andreas Krog

Fremragende biografi om forsvarschefen, der aldrig rigtig kom i gang

Admiral Hans Jørgen Garde nåede kun at være forsvarschef i 124 dage inden han omkom i en flyulykke på Færøerne for 25 år siden. To historikere giver i en ny bog et grundigt indblik i hvem Garde var og hvilken forsvarschef han kunne være blevet. Et afgørende spørgsmål leverer bogen dog ikke svar på.

Hans Jørgen Garde fotograferet af sin datter i 1992, da Garde var viceadmiral og chef for Forsvarsstaben.
Hans Jørgen Garde fotograferet af sin datter i 1992, da Garde var viceadmiral og chef for Forsvarsstaben.Foto: Trine Garde-Tschertok / Syddansk Universitetsforlag
Andreas Krog
Admiral Garde. Karrieren, katastrofen og konsekvensen.
Søren Nørby og Rasmus Dahlberg, Syddansk Universitetsforlag

 

Den 3. august i år var det præcis 25 år siden Forsvarets øverste chef, forsvarschef admiral Hans Jørgen Garde, sammen med sin hustru og syv ansatte i Forsvaret omkom i en flyulykke på Færøerne.

Klokken 12.42 lokal tid ramte Flyvevåbnets Gulfstream III-fly en klippevæg under indflyvningen til Vagar Lufthavn. Alle ni personer blev dræbt på stedet og Forsvaret stod med ét uden en øverste chef. Hans Jørgen Garde nåede at være forsvarschef i kun 124 dage.

Historikerne Søren Nørby og Rasmus Dahlberg zoomer i den nye bog ”Admiral Garde. Karrieren, katastrofen og konsekvensen” ind på den forsvarschef, som Danmark og Forsvaret kun nåede at have i fire måneder.

To bøger til éns pris
Bogen er i realiteten to bøger i en. Frem til side 178 handler det nemlig om Hans Jørgen Gardes karriere i Forsvaret, hans visioner og hans arbejde internt og eksternt.

Fra side 179 og frem skubbes Garde i baggrunden. Herfra handler det om flyulykken og de personer, der fik centrale roller, da der skulle ryddes op på den stejle fjeldside, som Gulfstream-flyet var blevet smadret imod.

Når man tænker på hvad bøger koster i danske boghandler i dag, så er det selvfølgelig rart at få to bøger til éns pris. Men historien om flyulykken havde sandsynligvis stået stærkere og havde appelleret til et bredere publikum, hvis den var blevet fortalt i en selvstændig bog.

En vis mystik
Nu får vi et lidt pudsigt miks. På den ene side en nørdet gennemgang af de indre forhold i Forsvaret før og efter Murens Fald og en lettere kontrafaktisk vurdering af hvad Garde havde betydet for Forsvarets udvikling, hvis han havde fået lov til at være forsvarschef i mere end 124 dage. Særdeles veldokumenteret og spændende læsning. Men spændende for en begrænset målgruppe.

På den anden side får vi en grundig oprulning af en af de værste flyulykker i danmarkshistorien og den værste flyulykke i Forsvarets historie. En ulykke, som den dag i dag er omgærdet med en vis mystik. En fortælling, der som nævnt sandsynligvis har appel til et langt bredere publikum.

Mere skarp vinkling
Søren Nørby og Rasmus Dahlberg er historikere og ikke journalister. Det er der ikke noget galt i. Og det giver især delen om Gardes karriere tyngde. Det er særdeles grundigt bearbejdet og dokumenteret.

Til gengæld er delen om flystyrtet lige lovligt refererende og beskrivende. Man savner - som journalist - en mere skarp vinkling af fortællingen og et dybere dyk ned i det uafklarede spørgsmål, som de sidste 25 år har ligget som en dyne over Gardes eftermæle og fortællingen om flyulykken.

Hvad skete der egentlig i flyets cockpit under flyvningen fra Island til Færøerne? Beordrede Garde direkte piloten til at lande på Færøerne, følte piloten et uudtalt pres eller er der absolut intet at komme efter? Uanset hvor ubehageligt det spørgsmål måtte være, så er det det spørgsmål, der stadig svæver ubesvaret over ulykken.

Skæbnesvangre minutter
Forfatterne har sandsynligvis forsøgt at grave et svar frem, men er formentlig stødt ind i den lukkede dør, som undertegnede stødte ind i, da jeg for år tilbage gjorde et forsøg på at få adgang til udskrifterne af kommunikationen i cockpittet i de sidste skæbnesvangre minutter.

De har sandsynligvis forsøgt. Det forsøg ville jeg gerne have hørt mere om i bogen. Samtidig havde jeg også gerne set, at forfatterne havde gjort et forsøg på at komme nærmere et svar. For uagtet hvor spændende det må være at botanisere i Gardes karriere og mulige indvirkning på Forsvaret, så er det bare det spørgsmål, der som nævnt stadig står ubesvaret hen.

Forfatterne havde sandsynligvis ikke kunne give et endeligt og klokkeklart svar. Men et skridt nærmere kunne de sandsynligvis godt være kommet. I stedet nøjes de med at referere Ekstra Bladets påstande fra 1997 om, at Garde beordrede piloten til at lande, og kendelsen fra pressenævnet om, at avisen var totalt galt afmarcheret.

Et markant aftryk
Det er dog kun et lille hår i suppen. For Nørby og Dahlberg leverer en grundig og særdeles læseværdig bog, der gør en klogere på en admiral, som var noget særligt og som helt sikkert havde sat et markant aftryk på det danske forsvar - hvis han havde fået muligheden for det.

Samtidig gør den også en klogere på den flyulykke, som stadig har en stor betydning for Forsvaret den dag i dag. Ikke mindst de menneskelige historier fra dem, der deltog i oprydningsarbejdet på fjeldet, gør et stort indtryk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00