Kommentar af 
Anna Ebbesen

Greenwasher partierne, når de kalder deres politik for “grøn”?

Mens skruen strammes over for virksomhedernes udsagn om klimavenlighed, så er det stadig op til offentlighedens dom, om politikernes ord og praksis holder. Det er blevet langt sværere at være virksomhed end politisk parti, når det kommer til at være grøn, skriver Anna Ebbesen.

Et af de mest slående eksempler på forskellen mellem politikere og virksomheder er brugen af ord som "bæredygtig" og "grøn", skriver Anna Ebbesen. Ved Europaparlamentsvalget i juni stod de ord på flere valgplakater, som det ses på en plakat fra Enhedslisten.
Et af de mest slående eksempler på forskellen mellem politikere og virksomheder er brugen af ord som "bæredygtig" og "grøn", skriver Anna Ebbesen. Ved Europaparlamentsvalget i juni stod de ord på flere valgplakater, som det ses på en plakat fra Enhedslisten.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Anna Ebbesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lovgiverne har for tiden travlt med at sikre at alt fra fonde til virksomheder ikke pynter sig med lånte grønne fjer.

Senest var erhvervsordførerne efter fondenes grønne kommunikation: "Fondene skal holde, hvad de lover, når det kommer til klimaindsats og bæredygtighed," sagde Helle Bonnesen, erhvervsordfører for Konservative, til Fundats.

Men spørgsmålet er, om politikerne selv ville leve op til de selvsamme krav?

Selvom politikerne skal sælge sig selv og deres politik, så er de ikke erhvervsdrivende og derfor ikke underlagt markedsføringsloven.

Så længe de overholder de mere tekniske regler for politisk reklame - hovedsageligt regler om hvordan og hvornår - så er de beskyttet af ytringsfriheden til at sige, hvad de vil om dem selv og deres politik.

Et af de mest slående eksempler på forskellen mellem politikere og virksomheder er brugen af ord som "bæredygtig" og "grøn".

Et blik på partiernes hjemmesider viser, at både Enhedslisten, SF, Alternativet, Socialdemokratiet og Venstre skulle i gang med dokumentationen, da de alle betegner deres klimapolitik som “grøn”.

Anna Ebbesen

Ved Europaparlamentsvalget i juni stod de ord på flere valgplakater, hvor SF's Rasmus Nordquist for eksempel var “en sikker grøn stemme”, og Maria Pryds fra De Konservative var “Ung, Grøn, Ambitiøs”. 

Den var nok ikke gået, hvis de to havde været en virksomhed, for reglerne er nu så skærpede, at forbrugerombudsmanden anbefaler virksomhederne helt at undgå "fritstående, generelle udsagn", da man risikerer at greenwashe:

"Hvis en virksomhed markedsfører sit produkt som bæredygtigt, skal virksomheden kunne dokumentere, at blandt andet produktionen af produktet ikke har forringet miljøet og tæret på klodens ressourcer til skade for de kommende generationer.”

Og den dokumentation skal kunne underbygges af uafhængige eksperter. Her ville særligt et parti som Venstre nok komme i problemer.

Klimarådet og CONCITO har begge været ret skarpe på, at der skal ske en omlægning af landbruget og indføres CO2-afgifter, for at det kan rykke på klima, hvilket ville gøre det svært for partiet at dokumentere det grønne prædikat.

Hvis du synes de her regler lyder svære at overholde, så var de tre nordiske forbrugerombudsinstitutioner for nyligt ude med endnu en præcisering til virksomhederne: Tal om det I gør.

Man skal ikke sige, at ens produkt er klimaneutralt, men at virksomheden for eksempel køber klimakreditter for at kompensere for noget af deres forbrug, og ambitionen er at blive klimaneutral i 2050.

Et blik på partiernes hjemmesider viser, at både Enhedslisten, SF, Alternativet, Socialdemokratiet og Venstre skulle i gang med dokumentationen, da de alle betegner deres klimapolitik som “grøn”.

Læs også

Radikale, Moderaterne og Konservative holder sig derimod til retningslinjerne om, at de ikke siger, hvad de er, men alene hvad de gør.

Regler på området giver ikke automatisk klarhed i kommunikationen, men man får sikret, at forbrugerne ikke vildledes til at købe en sort vare, som de er blevet fortalt er grøn. Eller tror, at virksomheder er grønnere end konkurrenterne.

Mon ikke forbrugere af politiske budskaber kunne have brug for samme hjælp?

Det er op til offentligheden, om regeringen skal presses til at tage Klimarådets henstillinger til efterretning.

Anna Ebbesen

Den enkelte politiker og vedkommendes politiske parti er ikke bundet af andet end egen samvittighed i forhold til, hvilke prædikater de putter på sig selv.

Det står dem derfor også helt frit for at nægte at anerkende fakta, som for eksempel fødevare- og landbrugsordføreren fra Danmarksdemokraterne gør det omkring værdien af CO2-afgifter, selvom eksperter slår fast, at han tager fejl.

På samme vis kan blå politikere frit fortsætte med at tale om spildevand, når de skal udpege årsagerne til kvælstofudledningerne, selvom landbruget står for 70 procent af de menneskeskabte udledninger.

Her er det kun pressens vedholdenhed og os medieforbrugeres konstante opmærksomhed, der kan sætte grænserne for, hvornår vi mener, at politikerne går for langt.

Det helt store spørgsmål er vel også, om vi er klar til at kræve at politikerne tager egen medicin og lever op til markedsføringsloven? Og selvfølgelig, om politikerne er det?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024